Spring til indhold

Region Sjælland klar til at vaccinere børn under 12 år

Region Sjælland er klar til at vaccinere børn mellem 5 og 11 år. Den nye indsats kommer efter, at Sundhedsstyrelsen har anbefalet vaccination af børn ned til fem år.
29.11.2021

Region Sjælland er klar til at vaccinere børn under 12 år mod COVID-19. Det sker efter Sundhedsstyrelsens i dag har anbefalet at vaccinere børn mellem 5 og 11 år.

Vaccination af børn vil finde sted i regionens lægebemandede vaccinationscentre, hvor der oprettes særlige børnespor. Personalet er blevet uddannet til at hjælpe børnene, så de får en tryg og rolig oplevelse.

Vaccination af børn i hele regionen

Der åbnes for vaccination af børn i de lægebemandede vaccinationscentre i Roskilde, Slagelse, Holbæk, Maribo, Nykøbing Falster, Næstved og Køge. Fra 1. december åbnes der også for vaccination af børn i Nakskov.

Tidsbestillingen åbnede lørdag d. 27. november, og de første tider blev tilgængelige fra søndag d. 28. november.

Invitationerne bliver sendt til forældrenes eBoks, og forældrene kan bestille tid til deres børn på www.vacciner.dk. For at blive vaccineret skal barnet komme sammen med en forælder, der skal give samtykke.

Årgangene inviteres i rækkefølge startende med de 10 til 11 årige, så alle børn vil have modtaget en invitation ved udgangen af uge 50. Børn, der fylder 5 år senere i år, inviteres løbende og afsættes vacciner til dem.

Fakta

  • Børn mellem 5 og 11 år får nu tilbud om at blive vaccineret med Pfizer/Biontech-vaccinen. Både det europæiske lægemiddelagentur EMA og Lægemiddelstyrelsen i Danmark har godkendt vaccinen til børn.
  • Der åbnes for vaccination af børn i de lægebemandede vaccinationscentre i Roskilde, Slagelse, Holbæk, Maribo, Nykøbing Falster, Næstved og Køge. Fra 1. december åbnes der også i for vaccination af børn i Nakskov.

Få svar på dine spørgsmål på Sundhedsstyrelsens hjemmeside



Feedback

Sidst opdateret

29.11.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin