Gang i grøn forretningsudvikling

Rest til Ressource - Grønne forretningsmodeller for SMV'er, der er et projekt i Dansk SymbioseCenter, har succes med at afholde workshops for små og mellemstore virksomheder.
02.02.2017

Rest til Ressource - Grønne forretningsmodeller for SMV'er, har succes med at afholde workshops for små og mellemstore virksomheder, der har potentiale for at blive mere energi- og ressourceeffektive. 

Rest til Ressource projektet har i 2016 holdt tre store workshops, hvor udvalgte virksomheder får kreativt input til at blive mere grønne og konkurrencedygtige ved at bruge færre ressourcer, men også til at udvikle en skræddersyet grøn forretningsmodel til deres virksomhed. Og det har været en øjenåbner for mange virksomheder.

Vi havde lukket butikken en halv dag for at kunne være med. Men det var tiden og pengene værd at køre derop,

fortæller Ole Larsen fra Toprens Vask i Nykøbing Falster.

Det er små og mellemstore virksomheder fra de seks projektkommuner, der kan deltage i projektet, hvor de får støtte og rådgivning til at bruge færre ressourcer, mindre vand eller energi og får afklaret om de kan indgå i en industriel symbiose.

Hvis din virksomhed er interesseret i at være med i projektet og deltage i en workshop skal du, inden udgangen af februar, kontakte:

Projektleder Marie Johansen
Holbæk Kommune, Vækst og Bæredygtig
Mail: marjo@holb.dk
Tlf: 72 36 20 14

Næste workshop holdes nemlig tirsdag den 28. marts 2017 og virksomheden skal nå igennem en screening inden workshoppen.

Som inspiration til hvordan "rester" kan blive til ressourcer, kan du se mere på www.ressourcedating.dk  

Rest til Ressource er finansieret af EU's regionalfond og de deltagende projektpartnere. Ud over Dansk SymbioseCenter indgår Danmarks Tekniske Universitet og de seks kommuner Køge, Guldborgsund, Slagelse, Odsherred, Holbæk og Kalundborg.

 



Feedback

Sidst opdateret

20.04.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Adriane Olsen