Spring til indhold

Folkemødet slut, debatten fortsætter i Holbæk

PRESSEMEDDELELSE | Efter en uge med forberedelse, debat og dialog er folkemødet slut for Holbæk Kommune. En uge, hvor Holbæk Kommune satte fokus på fællesskab, forebyggelse og lokal udvikling.

Den politiske debat om fællesskab og forebyggelse har været samlingspunktet for Holbæk Kommune på folkemødet i år. Nanna Bangsted fra UngHolbæk og Katrine Linneboe fra Antidoping Holbæk sætter ord på oplevelsen af at have været med i år.

Fokus på motionsdoping

”I Antidoping Holbæk har vi i knap tre år arbejdet med sund sport og forebyggelse af motionsdoping blandt unge. På folkemødet har vi mødt interessante, spændende og inspirerende mennesker, som har givet os energien og inspiration til at skubbe projektet ADH helt i mål. Det sker i december i år, hvor kampagnen stopper”, fortæller Katrine Linneboe, projektleder for Antidoping Holbæk

”Vi mødte virkelig mange på folkemødet, som på en eller anden måde har skullet forholde sig til motionsdoping, enten som forælder, søskende, ven eller via den idrætsgren, de dyrker. Resultatet af den meningsmåling, vi lavede, blev desværre en bekræftelse af vores formodning om, at motionsdoping er ganske udbredt. En tredjedel svarede ja til spørgsmålet ”Kender du nogen, der har overvejet at tage eller tager doping?”, fortæller hun og understreger, at Antidoping Holbæk mener, at emnet motionsdoping burde få mere plads på ikke mindst den landspolitiske dagsorden.

UngHolbæk

På UngHolbæks tur til folkemødet har fællesskab, selvindsigt og samvær ifølge Nanna Bangsted, projektkoordinator for UngHolbæk, været i fokus:

 ”Vi har oplevet en gruppe unge, som har flyttet sig helt enormt på blot fire dage. Nogle lærte at stå frem og fortælle deres historie, fordi de fandt én i mængden, som de kunne identificere sig med. Og netop det at ture stille sig frem og argumentere for sine valg og fravalg er vigtigt i de unges udvikling mod at finde deres identitet”, fortæller hun.

”11 vidt forskellige unge var med på folkemødet, og de var virkelig gode til at støtte hinanden. Vi er kommet hjem med en anderledes gruppe, der er mere selvsikre og bevidste, og som har haft en god oplevelse af at være medskabende, fortæller Nanna Bangsted.

Stor ungeevent

Antidoping Holbæk stopper med deres tre år lange kampagne til december. UngHolbæk fortsætter deres arbejde med unge i Holbæk Kommune, og allerede den 30. juni har de en event på Filmtorvet, når det nye ungdomsbyrum med forskellige idrætsaktiviteter bliver indviet.



Feedback

Sidst opdateret

23.01.2018

Ansvarlig redaktør

Jeppe Næsted Jensen

Oplev Holbæk

Find alle arrangementer og begivenheder i kulturkalenderen.

 

Klik ind på Oplevholbæk.nu