Jul i Holbæk Kommune

November og december byder på mange skønne juleoplevelser overalt i vores kommune. Her er et udpluk - og kender du til flere, må du endelig skrive til redaktion@holb.dk.

Juletræet og -belysningen tændes i Holbæk

Fredag den 24. november fra kl. 16.20

Se hele programmet på www.holbaekbyforum.dk/aktiviteter/juletraeet-og-julelysene-taendes/

 

Lystændingsfest i Jyderup 

Fredag den 24. november fra kl. 15.00-20.00

Se mere på http://jyderup.dk/begivenhed/lystaendingsfest-juletraeet-taendes-i-jyderup/

 

Juletræet tændes i Vipperød

Fredag den 24. november kl. 16.00 ved Daglig' Brugsen

Julemanden og nissebørnene kommer og tænder juletræet.

 

Jul på Nyvang

Weekenderne fra 25. november - 3. december 

Andelslandsbyen Nyvang tænder igen julelysene i den gamle landsby og byder gæsterne indenfor til et stort, hyggelige julemarked med en ganske særlig stemning.

Opvarmede telte bugner af hjemmelavet husflid og håndværk, der falbydes til rimelige priser. Og der serveres lækkert julebag til tonerne fra dejlige juleorkestre.

Læs mere på http://www.adlbn.dk/?p=3257 

 

Børneteater ved Jernløse

Lørdag den 25. november derefter hver lørdag og søndag kl. 11.00

Hos Den lille Gårdbutik kan du opleve "Skidt, Pyt og Julenissen laver sjov", der er en forestilling for de 3-6 årige.  

Læs mere på: http://www.denlillegardbutik.dk/boerneteater

  

Julemarked i Mørkøv Gamle Købmandsgård

Den 25. og 26. november kl. 10.00-16.00

Spændende boder, aktiviteter for børnene, gløgg, æbleskiver mm.

 

Juleoptog i Mørkøv 

Den 25. november kl. 11.00 fra Brugsen.

Juleoptog og julemarked & slik pose til børnene, derefter tændes byens juletræ.

 

Juletræsfest i Orø Forsamlingshus

Søndag den 26. november fra kl. 13.00-17.00

Kl. 13.00-15.00 vil der være julestue for børnene med klippe/klister til juletræet og pynt af eget honninghjerte.
Kl. 15.00 kommer julemanden  forbi med godter og hjælper med at tænde juletræet i salen.

 

Juletræstænding i Kulturhuset No1 i Tølløse

Søndag den 26. november kl.  14.00-17.00

Arrangementet afholdes af Lokalforum Tølløse og Fællesskab Tølløse.

Kulturhusets No1s café holder åbent og sælger gløgg, kaffe, the og varm kakao med flødeskum eller marshmallows samt æbleskiver. Desuden kan du købe hjemmebagte småkager med hjem. Fællesskab Tølløse vil igen i år sælge juletræer på pladsen foran No1. Juletræerne er Normannsgran og sælges til rigtige gode priser.

Årets juletale holdes af Birk Christensen, forstander på Tølløse Privat- og Efterskole. Vi har selvfølgelig også sørget for, at julemanden Santa Claus kommer forbi og deler slikposer ud til alle børn. En stor tak til SuperBrugsen i Tølløse for sponsering af slikposerne.

Så tag familien under armen og kig forbi. Program for dagens arrangement er:

Kl. 14-17: Caféen holder åbent. Salg af juletræer på pladsen foran No1.
Kl. 16: Juletale v/Birk Christensen og derefter danser vi om juletræet, inden julemanden deler slikposer ud til børnene.

 

Jule-bazar, Plejecenter Elmelunden

Søndag den 26. november kl. 14.00-16.00

Arrangementet afholdes af plejecentret brugerråd på Lunderosevej 5, 4450 Jyderup.

 

Julemarked på Plejecenter Samsøvej

Torsdag den 30. november, kl. 14.00-17.00

Juletræ, gran, julebag, juleknas, hjemmesylt og julestrik.

 

Julebazar i Svinninge Sportscenter

Lørdag den 2. december kl. 10.00-14.00

Ring til Poul Nielsen på 61357341 og reserver en stand.

Pris: 100 kr.
En stand = 180 cm.

Arrangør: SIF's Støtteforening.

 

Julemarked i Stigs Bjergby

Lørdag den 2. december kl. 14.00-17.00

Dagen starter i kirken med en kort andagt. Derefter tændes byens juletræ. Lyset bæres ned til forsamlingshuset, hvor der er salg fra div. boder ude og inde. Den lille cafe tilbyder salg af nybagte æbleskiver m.m. Der er mange spændende ting til salg i boderne, bl.a. malede sten, stjerne flettet i pilebark, sy- og hækleting, smykker, adventskranse, dekorationer og ikke mindst juletræer og meget mere.

Midt i alt dette, kl. 16.00, vil mini-konfirmanderne opføre krybbespil på scenen.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag! Arrangeret af Beboer-Støtte-Idrætsforeningerne i Stigs Bjergby og Kirkerne i Mørkøv.

 

Julemarked i Jyderup

Den 2.-3. december, kl. 10-16 i Skarridsøsalen i Jyderup

http://jyderup.dk/calendar-2

 

Julemarked med mening

– forener aktiviteter og hygge med hjælp til mennesker i nød

Søndag den 3. december kl. 12.00 til 15.30

Tølløse Privat- og Efterskole afholder traditionen tro et stort og festligt julemarked. Og ligesom de foregående år er formålet både at skabe en god og hyggelig dag for gæster i alle aldre og at samle penge ind til et godt formål. Det er 9. gang, Tølløse Privat- og Efterskole afholder julemarked, og der er normalt besøg af over 1.000 mennesker i løbet af de tre en halv time, markedet varer. Overskuddet fra årets julemarked vil gå til Red Barnets arbejde for flygtningebørn i Syrien og dets nærområder. Og så er der fortsat snegaranti til julemarkedet på Tølløse Privat- og Efterskole…!

 

Tænd-lyset-fest i Skamstrup

Den 3. december kl. 16.00

I samarbejde med Møllelauget og Foreningen Skamstrup og Omegn samles vi om at tænde lyset, og fejrer at julemåneden begynder. Vi mødes kl. 16.00 ved møllen og går ned til kirken til kl 16.30, hvor vores minikonfirmander også er med. Herefter går vi fakkeltog til forsamlingshuset, hvor der serveres lidt at spise og drikke.

 

Orø Juletræstænding

Søndag den 3. december kl. 15.30-16.30

Start ved Hestebedgaard, hvor Orøkoret synger julen ind med efterfølgende fakkeltog til Orø Bryghus, hvor Orøs juletræ tændes.

 

Advents-musik-gudstjeneste i Soderup

Soderup Kirke, søndag den 3. december kl. 14.00

Meer Musik, et firestemmigt velsyngende kor med violinist og cellist, hjemmehørende blandt andet på Tuse Næs, sætter deres præg på gudstjenesten 1. søndag i advent i Soderup Kirke, hvor vi traditionen tro byder kirkens nytår velkomment! Organist Kirsten Sørensen. Prædikant sognepræst Lise Trap.

 

Julemarked i Knabstrup 

Søndag den 3. december kl. 10.00 - 15.00

Stort julemarked med cirka 60 boder på Ventegårdsvej 42, 4440 Mørkøv.

Parkering kun 20 kroner. 

Ønsker du en bod eller info, send venligst mail til: martingods1@hotmail.com.

Arrangør: Støtteforeningen for Knabstrup IF

 

Juletræstænding i Gislinge

Søndag den 3. december med start fra forsamlingshuset kl. 16. 

Først julemandsoptog til Ankers Mark, derefter juletræstænding med musik, sang og dans om træet, servering af varm kakao og småkager, som skolens 6. klasses-elever har bagt. Dette er gratis.

Efterfølgende har man mulighed for at deltage i fællesspisning af flæskesteg og ris á la mande i Forsamlingshuset. Her skal man købe billetter på forhånd.

 

Adventsandagter i Kr. Eskildstrup

Kr. Eskilstrup Kirke, hver tirsdag og torsdag kl. 19.00-19.25  i adventstiden.
Første gang tirsdag d. 5. december. Sidste gang torsdag d. 21. december.

Et sted at finde ro til eftertanke, bøn, stilhed, gode ord om hvad det vil sige at være menneske.

Giv dig selv en chance for at komme hel og godt igennem adventstiden og kom til en eller flere rolige adventsandagter.

 

Julemarked i Skamstrup Mølle

Lørdag den 9. og søndag den 10. december kl. 11.00-16.00

Julemarked i den gamle mølle.

 

Juletræsfest i Jyderup Rådhussal 

Lørdag den 9. december kl. 17.00 til 20.00

Forsvarsbrødrene for Jyderup og omegn holder igen vores årlige juletræ for hele familien

Tornved rådhus i den gamle byrådssal.  

Alle er velkomne med og uden børn.

 

Koncert i Soderup: Nøddeknækkeren

Soderup Kirke, søndag den 10. december kl. 16.00

Igen i år holder Soderup Kirke en stor klassisk julekoncert. Denne gang Hoffmanns eventyr ”Nøddeknækkeren” med musik af P.I.Tchaikovsky. Den danske fløjte-guitar-duo Villén/Sjølin, begge solistuddannede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, vil sammen med den fremragende skuespiller og oplæser Nis Bank-Mikkelsen, der ikke for ingenting har tilnavnet The Voice, forvandle orkestermusikken til en intim og magisk juleoplevelse for hele familien.

En forestilling, du ikke vil gå glip af i juletiden – og for enhver, der har sansen for julens magt intakt.

Alle er velkomne! Der er fri entré.

 

Gislinge Kirkes julekoncert

Søndag den 10. december kl. 15. 

Gislinge Lauget serverer gløgg og æbleskiver i Sognegården efter koncerten.

 

Jul i Regstrup, Spejderhytten

Søndag den 16. december kl. 13.00-15.00

Der vil være rejsegilde af bålhytte på Grønne hjerte med ægte julestemningen, æbleskiver, julesang, julemand og fællesskab.

 

Se flere arrangementer i november og december på:

Oplevholbaek.nu

 

Glædelig jul :-)



Feedback

Sidst opdateret

23.11.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin