Spring til indhold

Kom på gratis vandretur i dit lokalområde

Den 14. august skydes årets Vandrefestival i gang. I Holbæk Kommune har ni foreninger arrangeret 26 gratis vandreture.
04.08.2020

Den 14. august skydes årets Vandrefestival i gang for 12. år i træk. I Holbæk Kommune har ni foreninger arrangeret 26 gratis vandreture.

Har du lyst til at udforske dit og andre lokalområder til fods, er der rig mulighed for det, når der den 14. august til 6. september er Vandrefestival.

Vandrefestivalen er en regional festival for Sjælland, Møn og Lolland-Falster, har eksisteret siden 2009. Den organiseres af regionens 17 kommuner. I Holbæk Kommune er der derudover otte foreninger og organisationer, heriblandt Holbæk Gangsport og Dansk Vandrelaug, der har arrangeret vandreture af forskellig sværhedsgrad og længde. 

Vandring i lokalområderne

I alt er der 26 vandreture rundt omkring i kommunen i løbet af de tre uger, festivalen strækker sig over. Du kan blandt andet komme på en 18 kilometer rundtur på Tuse Næs, lære Mørkøvs små og ukendte stier at kende eller gå fra Regstrup til Løvenborg og retur.  

Det er gratis at deltage i vandreturene, og tilmelding er ikke nødvendig. Derfor skal du være forberedt på, at turlederen kan dele jer op i mindre grupper eller lave andre tiltag, for at mindske smittefaren i forhold til COVID-19.  



Feedback

Sidst opdateret

24.01.2023

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin