Spring til indhold

Dialog og integration

Holbæk Kommunes nye integrationsråd konstituerede sig på et møde den 22. marts. Den nyvalgte formand bebuder et aktivt og dialogskabende integrationsråd.
23.03.2018

Efterårets kommunalvalg betyder også skiftedag i kommunens råd. Det gælder også for Integrationsrådet.

Integrationsrådets medlemmer mødte spændte op til det konstituerende møde i Holbæk Kommunes integrationsråd den 22. marts. Ann-Cherie Thulstrup blev ligesom sidste periode valgt som formand. Hun ser frem til opgaven:

”Det bliver så spændende. Det er blandingen af de gamle medlemmer og nye medlemmer. Det er nye øjne, der er med til at åbne op for andre tanker omkring integration i Holbæk Kommune. Jeg er glad for, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at der fortsat skal være et integrationsråd.
Jeg vil arbejde for Integrationsrådets synlighed blandt borgerne i Holbæk Kommune. Det handler om at få skabt nogle arrangementer med fokus på integration, samværet og forståelsen mellem mennesker. Vi vil arbejde for, at vi bliver et aktivt integrationsråd i Holbæk Kommune”, siger Ann-Cherie Thulstrup.

Integrationsrådet består af medlemmer udpeget af både foreninger, organisationer, kommunalbestyrelsen og kommunens administration. Rådets opgave er at medvirke til, at kommunalbestyrelsen og administrationen i Holbæk Kommune kan yde en god integrationsindsats.

Samtidig har rådet mulighed for at lave forskellige arrangementer, der kan styrke integrationen og fremme dialogen i kommunen.

Du kan læse meget mere om rådet og dets medlemmer på holbaek.dk/integrationsrådet

Medlemmerne

• Ann-Cherie Thulstrup (formand)
• Susanne Lodberg
• Jean Petersen
• Mahad Ali Hassan
• Jeyananthan Thirunavakkarasu
• Erdogan Aslan
• Gitte Damm
• Christel Højvang Kyed
• Mohamed Abdiasis Said Hussein
• Margrethe Bjerre
• Gitte Nikolaisen
• Jens Kronborg
• Ann-Katrine Holm
• Derya Tamer
• Emrah Tuncer



Feedback

Sidst opdateret

23.03.2018

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin