Spring til indhold

Dialog- og kommunalbestyrelsesmøde i Svinninge

Kom med til Dialog- og Kommunalbestyrelsesmøde onsdag d. 20. februar i Svinninge.
07.02.2019

Onsdag d. 20. februar inviterer Holbæk Kommunalbestyrelse til dialog- og kommunalbestyrelsesmøde, der afholdes hos SEAS-NVE (Maskinhallen), Hovedgaden 36, 4520 Svinninge. Her har du mulighed for at høre nærmere og få en snak om, hvad der rører sig i lokalområde Svinninge, samt stille spørgsmål til politikerne under dialogmødet.

Kommunalbestyrelsen holder ordinære møder én gang om måneden. Det sker normalt i Byrådssalen i Holbæk. Men ikke i februar, juni og november. For politikerne har nemlig sidste år besluttet, at tre af deres møder i 2019 skal afholdes uden for Holbæk by. Og første gang bliver således i Svinninge. De to andre møder bliver afholdt i Mørkøv (d. 19. juni) og på Orø (d. 13. november).

Dagens program, onsdag d. 20. februar

14.45-15.15: Offentlig fremvisning af drone til trafiksikkerhedsundersøgelser foran hovedindgangen til SEAS-NVE v/Niras

15.15-15.25: Pause med kaffe og kage

15.25-15.30: Velkommen hos SEAS-NVE v/ administrerende direktør Jesper Hjul-mand (Maskinhallen)

15.30-16.00: Oplæg fra virksomheden To Øl om deres tanker for ølproduktion og drømme om andet godt i Svinninge v/ stifter og CEO Tore Gynther og fabrikschef Anders Busse Rasmussen

16.00-16.15: Oplæg om arbejdet den næste tid med trafiksikkerhed i Holbæk Kommune v/ chef for Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune, Mads Young Christensen

16.15-17.00: Borgerdialog med Kommunalbestyrelsen. Stil spørgsmål til politikerne og få en snak om, hvad der rører sig i lokalområde Svinninge.

17.00-18.00: Pause

18.00-21.00 (cirka): Kommunalbestyrelsesmøde - borgere er meget velkomne til at overvære mødet.

Der er offentlig adgang til de ordinære møders åbne dele af dagsordenen. Møderne starter kl. 18.00. Kommunalbestyrelsens dagsordener og referater finder du her (dagsorden til et kommende møde ligger typisk tilgængeligt 4 hverdage inden selve mødet).

Der bliver ikke transmitteret live fra kommunalbestyrelsesmødet i Svinninge.



Feedback

Sidst opdateret

07.02.2019

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin