Spring til indhold

Holbæk-borgmester overtager plads i KL-bestyrelse

PRESSEMEDDELELSE | Holbæk Kommunes borgmester træder ind i KL’s bestyrelse. Pladsen overtages fra borgmesteren i Odsherred Kommune.
11.09.2020

Thomas Adelskov, der er borgmester i Odsherred Kommune, har trukket sig fra sin post i Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

På Facebook skriver han, at beslutningen er truffet, fordi hans kone er syg med kræft og skal gennemgå en kræftbehandling. Thomas Adelskovs plads i bestyrelsen overtages af Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak.

”Jeg ønsker Thomas og hans kone alt det bedste i den svære tid. Jeg ved, at mange her i Nordvestsjælland vil sende dem varme tanker. Det gælder ikke mindst for mig”, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Christina Krzyrosiak Hansen overtager hvervet i KL’s bestyrelse fra den 1. oktober, og borgmesteren vil fortsætte Thomas Adelskovs linje.

”Jeg vil gøre mit absolut bedste for at levere et lige så godt og solidt stykke arbejde, som Thomas Adelskov har ydet. For mig betyder det først og fremmest at tale sagen for kommunerne og borgerne i vores region. Det handler blandt andet om land og by, decentrale uddannelser og de demografiske udfordringer, vi har i vores del af landet”, siger Christina Krzyrosiak Hansen.



Feedback

Sidst opdateret

14.06.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin