Spring til indhold

Vil du være med til at påvirke integration i Holbæk Kommune?

Er du borger eller fagprofessional med interesse og kendskab til integrationsspørgsmål? Eller repræsenterer du en etnisk minoritetsgruppe f.eks. gennem en forening eller gruppe? Så har du mulighed for at søge om at blive medlem af Integrationsrådet i Holbæk Kommune for perioden 2022-2025.
03.11.2021

Der skal af Kommunalbestyrelsen udpeges op til 2 borgere eller fagprofessionelle, som indstilles af Holbæk kommune ud fra deres kendskab til integrationsspørgsmål. Ligeledes skal der udpeges 3 repræsentanter for etniske minoritetsgrupper, som også indstilles af Holbæk Kommune.

Integrationsrådet består af op til 15 medlemmer med bopæl i kommunen og er bredt sammensat af medlemmer med forskellig berøringsflade til integrationsspørgsmål.  

Som medlem af Integrationsrådet er din opgave at:

  • Medvirke til, at kommunens integrationsindsats er effektiv og sammenhængende
  • Bidrage til at fremme lige muligheder for borgere med anden etnisk baggrund end dansk
  • Medvirke til at styrke dialogen mellem alle borgere i Holbæk Kommune – uanset oprindelse
  • Medvirke til at forankre dialog og integration via frivillighed og foreningsliv

Integrationsrådet holder 6 møder om året, og arbejdet er ulønnet.

Er du interesseret i at komme i betragtning til rådet, er du velkommen til at sende en kort skriftlig ansøgning på max 1 side med din motivation samt lidt om dit kendskab til integrationsspørgsmål.

Din ansøgning skal være modtaget senest den 1. december 2021 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes på mail til sekretær for integrationsrådet, Christian Arent, i Arbejdsmarked, Unge og Borgerservice på chare@holb.dk

Du er også velkommen til at skrive til Christian Arent på chare@holb.dk hvis du ønsker at høre mere om integrationsrådets arbejde.

Du kan læse mere om integrationsrådet her 

Som ansøger skal du være opmærksom på, at eventuelle personoplysninger, som fremgår af din ansøgning og har relevans for den politiske behandling i Kommunalbestyrelsen, kan blive offentliggjort.

 



Feedback

Sidst opdateret

05.11.2021

Ansvarlig redaktør

Marianne Staby Frost