Spring til indhold

Nu kan du brevstemme til folkeafstemningen

Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme ja eller nej til, om Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
20.04.2022

Hvis du ikke har mulighed for at stemme på selve afstemningsdagen, kan du brevstemme til folkeafstemningen fra 20. april til 28. maj 2022.

Du kan brevstemme i alle borgerservicecentre i Danmark. Du møder blot op og afgiver din stemme. Du behøver ikke medbringe valgkort, kun legitimation som fx sundhedskort eller kørekort. Ændrer du holdning, kan du stemme igen frem til lørdag den 28. maj 2022.

I Holbæk Kommune kan du brevstemme følgende steder:

  • Borgerservice Holbæk
  • Tølløse Bibliotek
  • Svinninge Bibliotek
  • Jyderup Bibliotek

Info om at brevstemme, åbningstider, brevstemme i hjemmet m.m.

Vil du vide mere?

Udenrigsministeriet har oprettet en særlig hjemmeside, hvor du kan læse mere om baggrunden for afstemningen og finde svar på de spørgsmål, som du eventuelt måtte have, på hjemmesiden: Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.



Feedback

Sidst opdateret

24.10.2022

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin