Spring til indhold

Mand dig op til floorball - nyt sundhedsprojekt i Holbæk

Er du mand, og er du fyldt 40? Har du type 2 diabetes eller for højt blodtryk? Er træning nogle gange lidt svært at komme i gang med? Så meld dig til det nye tilbud i Holbæk.
24.05.2018

I samarbejde med Diabetesforeningen, Center for Holdspil og Holbæk Kommune arrangerer Sports- og SundhedsAkademiet (SSA) i efteråret 2018 et testforløb for ”mænd med hår på brystet”, der har et ønske om at forbedre deres sundhedstilstand. Vi skal træne sammen, grine sammen og også (nogle gange) spise sammen. Der afholdes informationsmøde på Kulturkasernen, Kasernevej 43 i Holbæk, torsdag d. 31. maj kl. 19-21.

Konceptet er simpelt og kører fra august til december 2018. Der arrangeres:

  1. Træning to gange om ugen i floorball, som alle kan være med til
  2. Events inden for sundhed/kost (med en kok) og to ekstra sportsarrangementer (svømning med Pernille Blume og cykling med Jesper Skibby)
  3. Tests i samarbejde med Center for Holdspil (Københavns Universitet), så vi kan dokumentere virkningen af træning og sundhedsfokus

Prisen for hele forløbet er 695,- kroner, hvilket dækker alle omkostninger (inkl. løn til instruktører og kok, mad ifbm. arrangementer og de to arrangementer med sportsstjerner). OBS: Hvis du er med på tests i både august og december og deltager i træningen i et rimeligt omfang, så får du dine penge tilbage!

Hvis du vil høre mere (eller tilmelde dig), skal du blot sende en mail til Sports- og SundhedsAkademiet ved Ricki Clausen på rc@swimhsk.dk

Du forpligter dig ikke til andet end at høre mere på vores infomøde torsdag d. 31. maj på Kulturkasernen. Man kan sagtens vente med at tilmelde sig til projektet på selve mødet i maj, men du kan også tilmelde dig allerede nu. Der er 30 pladser i Holbæk-projektet.



Feedback

Sidst opdateret

28.05.2018

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin