Spring til indhold

Tilbud til pårørende

Er du pårørende til et menneske med kronisk eller kritisk sygdom? Så inviterer Holbæk Kommune i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse til pårørendecafé.
05.09.2019

Tilbuddet er til dig, der som pårørende har behov for at møde andre i lignende situation, samt få inspiration til at håndtere hverdagen. Mange pårørende oplever, at det er svært at give tid til sig selv, uden at blive ramt af dårlig samvittighed. Nogen går med tanker, der spænder fra frustrationer til bekymringer, og som derfor kan have god gavn af at få inspiration til værktøjer samt erfaringsudveksling med andre i samme situation.

Formålet er at give dig information og inspiration til hverdagen gennem forskellige oplæg af personer med særlig viden indenfor et bestemt område. Du kan også få en uformel snak med andre pårørende.

Hvornår

Tirsdag d. 17. september kl. 16.00-17.30: Mindfulness v/ fysioterapeut Tove Petersen. Holbæk Sundhedscenter, Sports Allé 1, 4300 Holbæk.

Tirsdag d. 22. oktober kl. 16.00-17.30: Livskvalitet v/ palliationsspecialist Mikael Skytte. Holbæk Sundhedscenter, Sports Allé 1, 4300 Holbæk.

Tirsdag d. 19. november kl. 16.00-17.30: ’Pas på dig selv’ v/ sundhedskoordinator Henriette Nielsen. Holbæk Sundhedscenter, Sports Allé 1, 4300 Holbæk

Kan jeg benytte tilbuddet?

Du kan benytte tilbuddet, hvis du er over 18 år, pårørende til et menneske med kronisk eller kritisk sygdom og er bosat i Holbæk Kommune. Du er pårørende, når du har en tæt på dig, som har behov for hjælp og støtte til at få hverdagen til at hænge sammen. Du kan være ægtefælle, samlever, voksen søskende, voksen barn, ven, god nabo eller andet. Kronisk eller kritisk sygdom kan eksempelvis være kræft, KOL, hjertesygdom, diabetes eller anden langvarig sygdom.

Tilmelding & spørgsmål

Tilbuddet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Hvis du har spørgsmål til tilbuddet eller blot vil høre nærmere, kan du kontakte sundhedskoordinator Kristine Omann Rousing fra Holbæk Sundhedscenter på telefon 72 36 54 04.



Feedback

Sidst opdateret

09.09.2019

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin