Spring til indhold

Smitten stiger – husk de fem smitteforebyggende råd

Smitten med en række luftvejssygdomme som covid-19, influenza og RS-virus stiger. Sundhedsstyrelsen minder derfor om de fem smitteforebyggende råd i en ny kampagne.
28.11.2023

Lige nu stiger smitten med flere forskellige luftvejssygdomme. Det gælder blandt andet for covid-19, RS-virus, kighoste og influenza.

De fem smitteforebyggende råd

Sundhedsstyrelsen har derfor fem smitteforebyggende råd, der skal dæmme op for, at smitte spreder sig:

  • Bliv hjemme, hvis du er syg
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt overflader, som mange rører ved
  • Host og nys i ærmet

For at gøre det nemmere at huske de gode vaner henover efteråret og vinteren gennemfører Sundhedsstyrelsen igen i år en kampagne med overskriften ”Rigtige helte”. Her møder vi en række almindelige mennesker, der følger de fem smitteforebyggende råd og dermed både beskytter sig selv og undgår at smitte andre, og derfor er de nogle af hverdagens rigtige helte.

Læs mere på sst.dk/smitte

Husk også vaccination

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod covid-19 og influenza til personer, der er fyldt 65 år, gravide og personer, der har en kronisk sygdom, som øger risikoen for at blive alvorligt syg, hvis de bliver smittet. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide bliver vaccineret mod kighoste, og at børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza.

Læs mere og bestil tid til vaccination hos Region Sjælland



Feedback

Sidst opdateret

28.11.2023

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin