Prisen på Flextur fordobles i Holbæk by

Fra 1. marts 2017 til midten af 2018 bliver taksten som forsøg fordoblet på interne ture i Holbæk by.
01.02.2017

Baggrunden for forsøget er, at Holbæk Kommune har, som mange andre kommuner, haft en støt stigende udgift til Flextur.

Holbæk Kommune opfatter Flextur som et supplement til den kollektive bustrafik, og ønsker derfor at bibeholde ordningen af hensyn til landområderne.

Byrådet har derfor besluttet, at beholde den lave kommunetakst på 24 kr. inkl. 10 km. i landområderne. Til gengæld ophører den lave kommunetakst på interne ture i Holbæk by, hvor der er kollektiv trafik i et dækkende omfang.

Interne flexture i Holbæk by, der både starter og slutter i byen, koster i forsøgsperioden 48 kr. for de første 10 km.

Se kort over hvor der er dobbelttakst på kørsel med Flextur

 



Feedback

Sidst opdateret

27.04.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Adriane Olsen