Spring til indhold

Standsningsforbud på Brostræde

På Brostræde i Holbæk er der indført et midlertidigt standsningsforbud. Det skal sikre tilstrækkelig plads til lastbiler, der indgår i områdets byggeri.
13.11.2018

Holbæk Kommune har i samarbejde med byggeledelsen på højhusbyggeriet på Isefjords Allé besluttet at etablere et midlertidigt standsningsforbud på Brostræde. 

Baggrunden for standsningsforbuddet er, at der startes elementmontage og elementlevering ved højhusbyggeriet. Lastbilerne, der skal levere elementer til byggeriet, kan ikke styre uden om den store byggepladskran, hvis der er parkeret biler langs Brostræde.

I en periode vil der være dobbeltrettet færdsel på Brostræde, og standsningsforbuddet indføres for at sikre tilstrækkelig plads, når lastbilerne skal dreje og mødes.

Praktisk

På de fire nordlige pladser, der er tættest på fjorden, er forbuddet gældende hele døgnet fra mandag til fredag.

På de resterende pladser gælder forbuddet klokken 06.00-17.00 fra mandag til fredag. Det giver mulighed for, at beboerne i området også kan parkere efter arbejdstid hverdage og i weekenden.



Feedback

Sidst opdateret

13.11.2018

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme