Spring til indhold

Orøfærgen skal på værft

Ørofærgen tager på sin årlige tur til Assens Værft i perioden d. 19. april til og med d. 24. april. Færgen skal blandt andet have lavet malerarbejde og udført stort serviceeftersyn på motorerne.
14.04.2020

Færgen skal også have skiftet sine to radarer, som er ved at være godt slidte efter 17 års brug.

Færgen afsejler Orø Havn søndag d. 19. april kl. 12.00 – med kurs mod Assens.

Afløseren Bertha

Mens færgen er væk hjemmefra, kommer der en afløserfærge - passagerbåden BERTHA K. Den kan ikke medtage biler, men passagerer og cykler. BERTHA K vil sejle efter normal fartplan.

Passagerfærgen Bertha

Vores egen færge forventes at være hjemme og gå i drift igen lørdag d. 25. april kl. 08.20.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

04.05.2020

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen