Spring til indhold

Sådan søger du opholdstilladelse

På Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk/ukraine finder du en udførlig guide og ansøgningsskema til, hvordan du søger om opholdstilladelse.

Husk at bestille tid til at indgive ansøgningen i Udlændingestyrelsens Borgerservice (er placeret i Næstved, Odense, Aarhus og Aalborg).

Bemærk: Hvis du har børn, der søger sammen med dig, er det meget vigtigt, at børnene er med dig, når du møder op i Borgerservice og at du medbringer børnenes pas eller andre identitetspapirer.

Mens din ansøgning om opholdstilladelse efter særloven bliver behandlet, vil du have mulighed for at blive indkvarteret på et asylcenter. Det er dog ikke et krav. Du kan også bo privat, hos familie eller venner.

Hvis du får opholdstilladelse efter særloven, vil Udlændingestyrelsen bestemme, hvilken kommune du skal bo i. Du har mulighed for i ansøgningsskemaet at tilkendegive dine ønsker til, hvor du vil bo. Hvis du i forvejen har en anden opholdstilladelse i Danmark, vil Udlændingestyrelsen ikke bestemme, hvor du skal bo.



Feedback

Sidst opdateret

17.03.2022

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin