Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Praktikant til HUSC - Holbæk Uddannelses- og Studiecenter / Holbæk Kommune

Ansøgningsfrist 01-06-2020 23:59

Har du lyst til at arbejde som praktikant med udviklingsorienteret arbejde inden for uddannelsesområdet i et i lille team med store ambitioner?
 
Er du studerende, og ønsker at afprøve din viden fra studiet af i praksis? Er du nysgerrig, interesseret i uddannelse og politik og god til metode? Og vil du være med til at udvikle videregående uddannelser? Holbæk Uddannelses- og Studiecenter tilbyder en studerende et projektorienteret forløb (praktik) i HUSC.
 
Dine arbejdsopgaver
HUSC arbejder blandt andet på at tiltrække og understøtte videregående uddannelser og uddannelsesmuligheder, hvor du kunne bidrage med at undersøge mulige modeller for lokale udbud af fx. pædagoguddannelsen. Herudover arbejder HUSC på at understøtte lokale studerende og studiemiljø, her ville du kunne du deltage med udvikling af studieunderstøttende tilbud til de studerende. At skabe en god uddannelsessynergi er også et mål for HUSC, hvor en opgave er at opbygge og styrke et lokalt studentermiljø på tværs af uddannelsesudbyderne.
 
Din baggrund
Du er studerende på sidste del af en relevant uddannelse som f.eks. statskundskab, samfundsfag, forvaltning, uddannelsesvidenskab eller pædagogik og uddannelsesstudier m.fl. For os er det vigtigt, at du er engageret, fleksibel, initiativrig og ansvarsfuld samt god til at samarbejde, men også selvstændigt om opgaveløsningerne. Desuden er du gerne glad for både kvantitativ og kvalitativ metode – du kommer i hvert fald til at bruge begge dele.
 
Vi tilbyder
  • Du får en fagligt udfordrende praktik med høj grad af selvstændighed i et spændende og udviklende arbejdsmiljø.
  • Du indgår på lige fod med kollegaer i opgaveløsningen i en omskiftelig hverdag.
  • Din praktikvejleder vil løbende evaluere forløbet sammen med dig, så dette tilpasses både din interesse og læringsudvikling.
  • Dit arbejdssted vil være Anders Larsensvej 5, 4300 Holbæk 
Praktikperioden er fra 1. august 2020 til 1. december 2020, men planlægges efter aftale. Som udgangspunkt er praktikforløbet planlagt til at deles ud på tre eller fire dage om ugen, således dit studie og sideløbende fag tilgodeses.
 
Om HUSC
Holbæk Uddannelses- og Studiecenter er en kommunal enhed i Holbæk Kommune som skal tiltrække og understøtte uddannelser, uddannelsesmuligheder og studerende i Holbæk Kommune. HUSC er indtil videre vært for Sygeplejerskeuddannelsen og finansøkonomuddannelsen, og arbejder på at tilbyde yderlige uddannelsesmuligheder. HUSC er derudover også vært for lokale studerende, der bruger vores studiefaciliteter som en del af deres uddannelse i f.eks. Roskilde eller København.
 
Har vi fanget din interesse?
Send os en kort motiveret ansøgning og vedhæft CV samt karakter som PDF-dokumenter.
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt og senest den 1. juni 2020. Samtaler finder sted i uge 24 2020.

Har du spørgsmål til praktikant-stillingen, kan du kontakte leder af HUSC, Emil Erichsen - Telefon:72 36 46 14, Mail: emile@holb.dk  
 
læs mere på www.husc.holbaek.dk


 

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
01-06-2020 23:59
Stillingstype
Tidsbegrænset ansættelse
Kontaktperson
Leder af HUSC - Emil Erichsen
Telefonnummer
72 36 46 14

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information