Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Sygedagpengeindsatsen i Holbæk Kommune søger nye medarbejdere

Ansøgningsfrist 12-06-2020 23:59

Sygedagpengeindsatsen i Holbæk kommune søger nye medarbejdere pr. 01.08.2020

Brænder du for at sikre borgerens fastholdelse af job ved sygemelding, og stræber du altid efter at skabe et tydeligt og lovmedholdeligt forløb, for både borger og dennes arbejdsplads, så er det dig vi står og mangler.

Lidt om os
Sygedagpengeindsatsen i Holbæk Kommune er organiseret i henholdsvis en tidlig virksomhedsvendt indsats, der varetager alle sygemeldte frem til 13. uge og den øvrige indsats, der varetager al øvrig sagsbehandling af såvel sygedagpengesager som jobafklaringssager. Hertil har vi et team af virksomhedskonsulenter og coaches, som varetager etableringen af praktikker og afholdelse af coachende samtaler.

Et af kommunens i alt 3 rehabiliteringsteams er også forankret i afdelingen. Afdelingen har tilknyttet 3 koordinatorer, en faglig stabskonsulent, og en administrativ enhed der også varetager sagsbehandling omkring de handicapkompenserende ordninger og § 56-aftaler.

For de interesserede
Sygedagpengeindsatsen er en del af kerneområdet ”Alle kan bidrage”. Så deler du holdningen, at alle kan bidrage, så har du det rette mindset og vil passe perfekt ind i vores fantastiske team bestående af 33 medarbejdere og en afdelingsleder.

Alle kan bidrage (AKBI) er et kerneområde i konstant udvikling og vi søger kontinuerligt at justere vores indsatser og arbejdsmetoder, så vi kan sikre en god service. I Holbæk vil vi gerne være kendt for, at vi opfattes som et samlet Jobcenter, hvor vi på tværs af indsatserne understøtter hinanden til gavn for kommunens borgere.  Vi arbejder sammen om vores fælles mål - at understøtte at så mange borgere som muligt opnår eller bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet.
 
Dine arbejdsopgaver
  • sagsbehandling og opfølgningssamtaler med sygemeldte borgere fra både job og ledighed
  • opfølgningssamtaler på arbejdsplads
  • opfølgning/samtaler med skarpt fokus på muligheden for at vende tilbage i job
  • sikre nødvendigt beslutningsgrundlag og træffe afgørelser efter sygedagpengeloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • løbende vurderinger af uarbejdsdygtighed efter § 7 i sygedagpengeloven
  • forberede og dokumentere sager med henblik på at forelægge sagen for Rehabiliteringsteamet
  • samarbejde med øvrige teams internt, i AKBI og på tværs i organisationen samt alle andre relevante aktører
Lidt om vores drømme-kollega
Du brænder for beskæftigelsesområdet og ønsker af natur at holde dig opdateret på gældende lov og nyeste tendenser. Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en anden relevant baggrund - Erfaring ses som en fordel.

Desuden evner du at,
  • arbejde systematisk og overholde rettidigheder
  • arbejde målrettet med borgerens ”min plan” med tydelig fokus på udviklingspotentiale og progression
  • få borgeren til at tro på sig selv og egne mål
  • navigere i myndighedsrollen og formår at træffe svære afgørelser og har erfaring i den svære samtale
  • have forståelse for virksomhedernes behov og kan tale deres sprog
  • navigere i sagsbehandlingssystemer (Fasit), og du kan formulere dig kort og præcist på skrift
  • have et godt overblik og er vant til at arbejde struktureret, og du formår at være på forkant med udviklingen i borgerens forløb
Vi forventer at du som person
  • trives i en uforudsigelig og dynamisk hverdag
  • er omstillingsparat og hjælpsom
  • kan samarbejde tværfagligt med andre faggrupper
  • er indstillet på at arbejde i et jobcenter med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af din indsats
  • har situationsfornemmelse og har gode samarbejdsevner
  • har en positiv indstilling og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har glimt i øjet og er udadvendt
  • har tro på egne evner… uden at være for stædig
Vi tilbyder
  • et højt fagligt niveau
  • engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • faglig sparring og kvalitetssikring i samarbejde med vores koordinatorer
  • et alsidigt job med mulighed for både at opnå og videregive faglig udvikling
  • stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver
  • et arbejdsmiljø baseret på gensidig respekt, transparens og fleksibilitet i hverdagen
  • en stor mængde humor, tydelig dialog og højt til loftet
Om Alle kan bidrage
Alle kan bidrage er et af de 6 kerneområder i Holbæk kommune. Alle kan bidrage består af en stab, virksomhedsindsatsen, kontanthjælps - og integrationsindsatsen, ressourceforløbsindsatsen, fleksjobindsatsen, Jobbutikken, dagpengeindsatsen og sygedagpengeindsatsen. Holbæk kommune har ca. 71.000 borgere og der er ansat ca. 4500 medarbejder i Holbæk kommune.

Ansøgningsfrist den 12. juni 2020

Vi søger i dette opslag 2 konsulenter og 1 barselsvikar.

Samtalerne vil blive holdt i uge 25 og 26.

Skriv gerne i ansøgningen, hvor i sygedagpengeindsatsen du ser dig selv performer bedst og beskriv gerne hvorfor og hvordan.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret afdelingsleder, Jes Ludvigsen, tlf. 72 36 28 01, e-mail: jeslu@holb.dk
Faglig koordinator, Eva Nyrop Clausen, tlf. 72 36 78 03, e-mail: enc@holb.dk
 

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
12-06-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Konstitueret afdelingsleder, Jes Ludvigsen, e-mail jeslu@holb.dk
Telefonnummer
72 36 28 01
Kontaktperson
Faglig koordinator, Eva Nyrop Clausen, e-mail: enc@holb.dk
Telefonnummer
72 36 78 03

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information