Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

SSP-konsulent med særligt fokus på gadeplansarbejde til Holbæk Kommune pr. 1. august 2020.

Ansøgningsfrist 17-06-2020 23:59

UngHolbæk, Fritid og Forebyggelse, søger en SSP-konsulent med særligt fokus på opsøgende gadeplansarbejde og matrikelløs klub i samarbejde mellem SSP-konsulenter og ungdomsklubmedarbejdere. Den del af jobbet vil være cirka 40 % af arbejdstiden.

SSP-konsulenten vil indgå i det forebyggende netværksarbejde og have ansvar for at etablere og koordinere netværk af opholdssteder og netværk for restauratører m.fl.

SSP-konsulentens øvrige nære samarbejdspartnere vil bl.a. være Ungdomsklubber, FGU, de boligsociale områder, biblioteket, institutioner, folkeskoler, UU, Børneindsatsen, Ungeindsatsen, Politi m.fl.
SSP-konsulenten skal arbejde med generel forebyggelse af kriminalitet/misbrug, opbyggende arbejde med inklusion og sundhed, rådgivning og indsatser på individ- eller gruppeplan. Målgruppen er primært børn og unge til det 18. år samt et SSP-fokus på unge i eller på vej mod ungdomsuddannelse i alderen op til 30 år. I alle tilfælde med fokus på konsulentfunktion.

SSP-Teamet modtager psykologisk supervision som en naturlig del af arbejdet.
Du bliver en del af SSP-Teamet, der er et dedikeret selvstyrende team, som udgøres af yderligere fire SSP-konsulenter. SSP-Teamet refererer til leder af Fritid og Forebyggelse, der er en del af UngHolbæk, hvor bl.a. også Ungdomsskolen og Ungdomsklubberne er organiseret.
 
Vi forventer, at du i samarbejde med dine kollegaer i SSP-Teamet vil:
  • Arbejde åbent og tillidsfuldt og dele viden og kompetencer med alle samarbejdspartnere
  • Etablere og pleje formelle såvel som uformelle netværk i hele kommunen
  • Koordinere forebyggelsesarbejdet i lokale netværk
  • Være medskaber af og efterleve fælles værdier og fælles forståelse for opgaveløsningen
  • Sikre at opgaveløsningen afspejler intentionerne i den samlede børne- og ungepolitik
  • Omsætte viden og evidens til forebyggelse i praksis
  • Holde oplæg ved f.eks. forældremøder, i skoleklasser og i andre relevante sammenhænge
  • Afdække og tilegne dig viden om trends, tendenser, årsagssammenhænge, strømninger m.v.
  • Medvirke til udvikling af løsning af forebyggelsesopgaver samt udmønte i praksis
  • Dokumentere, lære af, evaluere og dele indhentet viden og erfaring fra det praktiske arbejde
  • Sikre et teamsamarbejde, der er opmærksom på vigtigheden af social kapital 
Vi forventer at du er stærk i relationer og at du:
  • Har en pædagogisk eller anden relevant faglig baggrund/uddannelse
  • Har erfaring med og kompetence i forhold til opsøgende gadeplansarbejde
  • Har en naturlig tilgang til arbejdet med mennesker
  • Er tydelig, robust og træder i karakter som troværdig rollemodel
  • Er fordomsfri og møder ethvert menneske i øjenhøjde
  • Har sunde grundholdninger såvel privat som professionelt
  • Har en viden om ungdomsliv, ungdomsproblematikker, kriminalitet og misbrug
  • Har kendskab til relevant lovstof og relevante retningslinjer indenfor området
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdstid – arbejdet vil omfatte en del aftenarbejde
  • Har indsigt i kommunale organisationer og i skolen specifikt
  • Har kørekort – egen bil er en fordel, men ikke et krav
  • Indgår naturligt i sociale sammenhænge
  • Er ansvarlig og punktlig med hensyn til udførelse af arbejdsopgaverne
  • Kan håndtere pressede situationer indenfor rimelige grænser
  Vi tilbyder dig:
  • Et spændende, vedkommende og meningsfyldt arbejde
  • At blive en del af et stærkt team med høj faglighed og stort ambitionsniveau
  • At blive en del af en organisation i løbende udvikling og med alsidig opgaveportefølje
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest ligesom, der kan anmodes om straffeattest.
 
Nærmere oplysninger og eventuelle spørgsmål:
  • Én af SSP-konsulenterne på 72 36 37 38
  • Leder af UngHolbæk, Fritid og Forebyggelse, Søren Myrup – 72 36 63 41
Ansøgningsfrist onsdag den 17. juni 2020.
 
Samtaler afholdes den 24. juni 2020.
 
Ansøgning med evt. relevante bilag sendes via ansøgningsknappen.
 
UngHolbæk - Fritid og Forebyggelse er en del af Kerneopgaveområdet ”Uddannelse til Alle Unge”.  Vi er i alt ca. 30 fastansatte og 20 timelønnede medarbejdere, der tilsammen arbejder hele vejen rundt om kommunens ca. 6000 unge i målgruppen. Du kan læse mere om UngHolbæk på www.ungholbaek.dk
 
Om Holbæk kommune
Holbæk kommune har cirka 71.000 borgere og ca. 4.800 ansatte. Holbæk Kommunes organisation har siden januar 2015 haft få, fælles kerneopgaver som omdrejningspunkt – en unik måde at organisere en kommunes opgaver og udvikling på. Læs mere om kommunen, vores organisation og vores personalepolitik på www.holbaek.dk/omkommunen

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
17-06-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Én af SSP-konsulenterne
Telefonnummer
72 36 37 38
Kontaktperson
Leder af UngHolbæk, Fritid og Forebyggelse, Søren Myrup
Telefonnummer
72 36 63 41

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information