Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Vil du være med til at starte det nye skoleår på Jyderup Skole? Vi søger en pædagogisk leder til vores Underhus, 0.-5. klasse

Ansøgningsfrist 10-06-2020 23:59

Vi søger dig, der som pædagogisk leder brænder for at udvikle en stærk, lokal folkeskole med høje ambitioner for elevernes læring, trivsel og dannelse i tæt samarbejde med medarbejdere og skolens lokale lederteam.

Hvem er Jyderup Skole?
Vi er en del af Skovvejens Skole - ét af Holbæk Kommunes fire skoleområder.
 
Jyderup Skole er en stor og levende skole med ca. 460 nysgerrige børn og unge og omkring 50 kompetente medarbejdere. Skolen består af Underhus (0.-5.årgang) og Overhus (6.-9.årgang), SFO1 og SFO2/klub samt et specialtilbud.

Vi har et tæt samarbejde med de fem øvrige skoler i vores område: Nr. Jernløse Skole, Kildebjergskolen, Undløse Skole, Knabstrup Skole og Undløse Skole-Behandlingshjem.

Vi har et positivt, konstruktivt og velfungerende lærings- og arbejdsmiljø og arbejder på tværs med indsatsområder som digitalisering, feedback i undervisningen, klasserumsledelse, relationskompetence og inkluderende læringsmiljøer.
 
Vi arbejder dedikeret og målrettet med skolens kommunikation, image og identitet og har bl.a. udviklet brandingkampagnen ”Folkeskolen – tæt på dig” og ”SFO – og klubliv – Der er plads til alle” http://folkeskolen.holbaek.dk/, i et tæt samarbejde med de fire folkeskoleområder i Holbæk.

Kan du lede med både hjerte og hjerne?
Du er en ambitiøs, relationskompetent og tydelig leder, der kan være med til at løfte, sætte retning og udvikle vores skole i forhold til kultur og særkende, kvalitet og faglighed.
 
Som vores nye kollega motiveres du af at skabe de bedste betingelser for læring og trivsel blandt skolens elever med afsæt i en inkluderende og anerkendende tilgang.
 
Du arbejder synligt og involverende, er tydelig og målrettet i din kommunikation og har gerne erfaring med personaleledelse, mødeledelse og forældresamarbejde.
Du er åben for dialog og meningsudveksling, der gavner den fælles faglighed og arbejdsglæde. Du er udviklingsorienteret, har overblik og skaber struktur. Du sætter den pædagogiske udvikling højt og kan facilitere samarbejdet mellem lærere og pædagoger til gavn for eleverne.
 
Dine formelle ledelseskompetencer er vigtige, men for os er dine menneskelige egenskaber det afgørende. Således er nærvær, humor og troværdighed en tydelig del af din fremtræden. Du er teamplayer og kan lede med både hjerne og hjerte.
 
Du inviteres indenfor i et stærkt og motiveret ledelsesteam på Skovvejens Skole bestående af syv pædagogiske ledere, to SFO-ledere, en administrativ leder samt en skoleleder. I teamet er du en inspirerende samarbejdspartner, der tænker i ledelse og er fagligt nysgerrig på både ledelse og pædagogik.

I daglig praksis vil du indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde med pædagogisk leder for Overhuset og skolens specialtilbud, Anja Nyhave samt SFO-leder Charlotte Jensen.
Som pædagogisk leder, vil du, udover den pædagogiske ledelse af skolens Underhus, skulle varetage en række ledelsesopgaver lokalt og på tværs. Lokalt vil du bidrage i fælles opgaver, bl.a. omkring fagfordeling og deltage aktivt i møder med huskoordinatorer, i vores lokale netværk af ledelse og tillidsvalgte (TRIO), PPR/Børneindsatsen, skolebestyrelse og afdelingsråd. Derudover vil du have opgaver omkring inklusion og AKT, overgang mellem dagtilbud og skole samt samarbejde med SFO og i indskolingsnetværk.

Som ny kollega kan vi tilbyde dig en spændende arbejdsplads, hvor du bliver del af:
  • Et stærkt, humørfyldt og samarbejdende ledelsesteam på tværs af Skovvejens Skole
  • En proaktiv og målrettet arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til kreative tanker
  • En ledelsesstruktur med plads til forskellige fagligheder
Kom og besøg os
Vi vil meget gerne invitere dig på en uformel kop kaffe og vise dig vores skole.
Kontakt administrativ medarbejder Pernille Haagensen på tlf. 72 36 25 57 og book et besøg på en af følgende dage: den 26. maj ml. kl. 8.00-12.00, den 27. maj ml. kl. 9.00-13.00 eller den 28. maj ml. kl. 9.00-12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anja Nyhave, pædagogisk- og daglig leder på tlf. 72 36 25 35 eller SFO-leder Charlotte Jensen på tlf. 72 36 75 93.

Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Bo Pedersen på tlf. 72 36 51 43 eller konsulentfirmaet BlumUngfelt på tlf. 27 26 11 08/24 40 04 02, mail: perungfelt@me.com marianneblum@icloud.com.

Klik ind forbi vores hjemmeside og læs med i Magasin Skovvejen. Her får du fine små hverdagshistorier fra vores seks skoler. Læs mere her http://skovvejens-skole.dk/oplev-skolen/magasin-skovvejen/.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Onsdag den 10. juni 2020

Samtaler afholdes
1. samtale: den 15. juni 2020
2. samtale: den 23. juni 2020

Ansættelse
1. august 2020

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes ved ansættelse referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder samt børneattest.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
10-06-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Pædagogisk leder Anja Nyhave
Telefonnummer
72 36 25 35
Kontaktperson
SFO-leder Charlotte Jensen
Telefonnummer
72 36 75 93

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information