Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

37 timers værkstedsassistent - uddannet pædagog - søges til Jobbasen, afdeling Kommunekram

Ansøgningsfrist 16-08-2020 23:59

Holbæk Kommunes beskyttede beskæftigelsestilbud Jobbasen søger pr. 1. oktober 2020 en uddannet pædagog.  
Jobbasen er en afdeling hørende under Holbæk kommunes specialiserede voksenområde.
Jobbasen er et tilbud efter SEL §103, beskyttet beskæftigelse, for borgere med nedsat funktionsniveau. Funktionsnedsættelsen kan skyldes udviklingshæmning, psykiatriske problemstillinger, hjerneskade, sociale problemstillinger, m.m.

Jobbasen består af forskellige afdelinger, der hver især tilbyder et målrettet beskæftigelsestilbud til borgere (som vi omtaler som medarbejdere) med hvert deres funktionsniveau. Dine 15 kolleger er bredt funderet med vidt forskellig faglig baggrund. Dine primære arbejdsopgaver vil være i afdeling kommunekram, men ved behov skal du også kunne indgå i andre opgaver på Jobbasen. I Kommunekram vil du indgå i et tæt samarbejde med 6 kollegaer. Kommunekram er en genbrugsbutik drevet i samarbejde med indskrevne borgere. Arbejdet består i både at aktivere og understøtte medarbejderne og sikre den daglige drift af butikken.
 
Dine arbejdsopgaver vil være:
  • Vejledning og praktisk støtte til medarbejderne
  • Deltagelse i alle de praktiske opgaver, der får afdelingen til at fungere
  • Planlægning, instruktion, opfølgning og kontrol af de arbejdsopgaver medarbejderne deltager i
  • Udarbejdelse af statusrapporter / indsatsmål, samt skrive pædagogiske notater.
  • Samarbejde med medarbejderens hjemmevejledere og bosteder/pårørende
Et af vores indsatsområder er at arbejde med inklusion af vores borgere i det almindelige arbejdsliv. Vi arbejder derfor i vores metodepraksis med at udvikle borgernes personlige og faglige kompetencer, så de på den måde kan nærme sig et arbejde uden for institutionelle rammer. I dette arbejde benyttes KRAP som pædagogisk metode. 

Vi tilbyder:
  • Et spændende og afvekslende job med engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads i stadig udvikling
  • Stort ansvar, kompetence og medindflydelse
  • En arbejdsplads hvor vi prioriterer arbejdsglæde og den daglige trivsel højt 
  • Et godt arbejdsmiljø med højt ambitionsniveau 
Vi forventer at du:
  • Har interesse for og kendskab til målgruppen
  • Er pædagogisk uddannet
  • Har en interesse for genbrugstanken
  • Er både psykisk og fysisk robust, da der også håndteres genbrugsvarer dagen igennem
  • Er rummelig, omsorgsfuld og grænsesættende
  • Har gode samarbejds – og kommunikationsevner, mundtlig såvel som skriftligt
  • Er ansvarlig, initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Kan styre- og følge op på udviklingsprocesser for den enkelte borger
  • Er udviklingsorienteret, fleksibel og omstillingsparat, og kan arbejde struktureret
  • Er vant til at arbejde i journalsystemer og kan skrive relevante notater
  • Har kørekort til personbil
Yderligere oplysninger vedr. stillingen kan fås hos driftskoordinator Jimmy E. Jensen på tlf. 72 36 39 31.

Løn og ansættelsesforhold
Løn– og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt Ny løn.  
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 16. august 2020.
Vedhæft relevante bilag som uddannelsespapirer, CV, referenceoplysninger og dokumentation for tidligere ansættelser.
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 25. august 2020 på Jobbasen, Mellemvang 7, 4300 Holbæk (indkaldelse til samtaler foretages tirsdag den 18. august).
Ansættelsessamtalerne afholdes under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens retningslinjer ifm Covid-19-smitten.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
16-08-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Driftskoordinator Jimmy E. Jensen
Telefonnummer
72 36 39 31

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information