Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Tandplejere til fast stilling og barselsvikariat

Ansøgningsfrist 31-07-2020 23:59

Tandplejer søges til Holbæk Kommunale Tandpleje
 
Pr. 1. september eller snarest muligt derefter søger vi en Tandplejer til Holbæk Kommunale Tandpleje.
Desuden søger vi en barselsvikar pr. 1 september.
For begge stillinger er timetallet på 35 timer pr. uge i 41 uger om året.

Holbæk kommunale tandpleje er en god og velfungerende tandpleje med ca. 50 medarbejdere, der prioriterer samarbejde og høj faglig kvalitet. Tandplejen har tilknyttet ca. 15.000 børn og unge fra 0 til 17 år og 120 omsorgspatienter. Vi arbejder efter principper fra den anerkendende tilgang samt den motiverende samtale, og lægger derfor vægt på evnen og lysten til at kommunikere med børn, unge og deres forældre. 
Endvidere arbejder vi med at videreudvikle behandlingsprincipper for non-operativ cariesbehandling.
 
Vi tilbyder
En stilling med spændende og varierende arbejdsopgaver inden for børne – og unge tandplejen samt omsorgstandplejen.
Vi lægger vægt på et godt introduktionsforløb for alle vores nye medarbejdere, så du bliver godt klædt på til dit arbejde her hos os. Derudover får du mulighed for et tæt samarbejde, daglig sparring og videndeling med vores øvrige tandplejere, tandlæger, specialtandlæger og småbørnsundersøgere
 
Vi søger
En engageret, omhyggelig og erfaren tandplejer, der har ambitioner om at udvikle sig. Desuden er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i teams, samt ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af Tandplejen, herunder at du deltager aktivt i sparring og videndeling.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter dine kvalifikationer.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 31. juli 2020.
Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i august 2020.

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes afd. leder Lise Brejner 72 36 80 35 eller overtandlæge Hanne Kromann 72 36 55 76.
 

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
31-07-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Lise Andersen Brejner
Telefonnummer
72 36 80 35
Kontaktperson
Hanne Kromann
Telefonnummer
72 36 55 76

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information