Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Børnespecialcentret, Hjortholmskolen søger pædagoger

Ansøgningsfrist 19-07-2020 23:59

Hjortholmskolen søger pædagoger med tiltrædelse 1. september 2020.

I forbindelse med større optag af elever end ventet, søger vi pædagoger 37 timer ugentligt. En af stillingerne, ser vi gerne besat af en pædagog med behandlingserfaring eller erfaring indenfor børne/unge psykiatri. 
 
Hjortholmskolen er en specialskole for elever med autisme og andre
udviklingsforstyrrelser i forskellige udtryksformer og spænd. Nogle af eleverne har
foruden deres autismediagnose tillægsdiagnoser herunder ADHD, angst, OCD og
mental retardering. Vores faglige udgangspunkt er en stressreducerende tilgang med
udgangspunkt i KRAP og TEACCH.
 
På skolen ser vi at ansvaret for relationen altid ligger hos den voksne, og vi ser på
elevernes vanskeligheder som færdigheder, der endnu ikke er opnået. 
 
Du:
  • Arbejder anerkendende og er undersøgende i forhold til praksis
  • Har en ressourceorienteret tilgang
  • Kan organisere og strukturere arbejdet og hverdagen
  • Har stærke relationskompetencer og kan sætte dem i handling
  • Har forståelse for forældrenes særlige situation og behov for øget kommunikation
  • Ser dig selv som teamplayer, da et godt og udviklende samarbejde i teamet er afgørende for elevernes læring og trivsel
  • Trives med at arbejde og kunne handle selvstændigt ud fra teamaftalte rammer
  • Er tydelig og klar i din kommunikation både i forhold til kropssprog, tale og skrift
Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med en anerkendende og humoristisk omgangstone
  • Engagerede kolleger
  • Supervision, diverse faglige møder samt tid til forberedelse
  • Tværfagligt miljø i selvstyrende teams
  • En skole med stor specialiseret viden
  • Tæt samarbejde med forældre
  • En ledelse der arbejder for gennemsigtighed og et godt arbejdsmiljø
Ansøgningsfrist: den 19. juli 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. juli 2020. Vi forventer at indkalde til samtaler den 22. juli 2020.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og omfattet af Ny løn.
 
Er du blevet interesseret i stillingen eller har spørgsmål til jobopslaget, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Solomon Lundsbjerg, telefon 72 36 58 74 i ugerne 27 og 28.
 
Fra uge 31 kan afdelingsleder Joan Aastrøm kontaktes på 72 36 35 42.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
19-07-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Rasmus Solomon Lundsbjerg
Telefonnummer
72 36 58 74
Kontaktperson
Joan Aastrøm
Telefonnummer
72 36 35 42

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information