Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Er du serviceminded?

Ansøgningsfrist 14-08-2020 23:59

Brænder du for at yde en kompetent, faglig og professionel betjening af bibliotekets brugere, med stærkt blik for service og værtskab? Så er du måske vores nye kollega i Afdeling Værtskab på Holbæk Bibliotekerne.

Holbæk Bibliotekerne søger en udadvendt medarbejder, der vil være med til at udvikle vores biblioteksvirksomhed, herunder målrettet udvikling af betjeningen af kommunens borgere.

Vi arbejder på at styrke vores værtskab, der har fokus på både de faglige og menneskelige elementer i god service.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Borgerbetjening både på hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne
  • Opgaver i bibliotekssystemet samt andre kontor- og borgerrettede opgaver
  • Vagt hver 4. lørdag og 1-2 søndage i perioden oktober-marts
Dine kompetencer og styrker:
  • Relevant erfaring fra biblioteksverdenen
  • Gerne erfaring med Cicero
  • Serviceorienteret – har blik for den gode service
  • Godt materialekendskab – både til fysiske og digitale tilbud
  • Arbejde sammen og selvstændigt
  • Gode formidlings- eller undervisningskompetencer
  • Engagement i udviklingen af bibliotekerne til fortsat at være en stærk central kulturinstitution
Holbæk Bibliotekerne arbejder aktivt på at skabe det bedst mulige bibliotekstilbud til borgerne i Holbæk Kommune – sammen med borgerne. Fællesskab er omdrejningspunktet både internt i organisationen og i vores arbejde med at styrke den demokratiske sammenhængskraft og understøtte viden, læsning, læring og oplevelser. Vi vil gøre en forskel for den enkelte, for foreningerne, andre kommunale aktører og selvfølgelig for kulturlivet.

Vi har 4 biblioteker og 35 medarbejdere, der sørger for at vores tilbud både lever i vores huse og også kommer ud blandt borgerne.

Biblioteket består organisatorisk af 3 selvstyrende teams, der udgår fra de to afdelinger: Værtskab og Fællesskab.

Ansøgningsfrist den 14. august 2020.

Stillingen er på 37 timer. Løn forhandles efter gældende overenskomst. Samtaler afholdes i uge 35/36. Forventet start 1. oktober.

For yderligere information kan du fra uge 31 og frem kontakte leder Piet Dahlstrøm-Nielsen, tlf. 28 25 36 50.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
14-08-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Leder Piet Dahlstrøm-Nielsen, fra uge 31 og frem
Telefonnummer
28 25 36 50

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information