Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Kreativ, bibliotekserfaren teamplayer til at danne fællesskaber for børn og unge

Ansøgningsfrist 21-08-2020 23:59

Brænder du for at formidle børne- og ungelitteratur i og udenfor biblioteksrummet og danne fællesskaber på tværs af aldersgrupper og interesser?

Holbæk Bibliotekerne har et godt samarbejde med institutioner, hvor vi betjener dagplejere, vuggestuer, børnehaver og skoler.

Stillingen indeholder bl.a.:
  • Biblioteksformidling i og udenfor biblioteksrummet. Relevant og opdateret bibliotekserfaring er en forudsætning
  • Skolesamarbejde, booktalks, biblioteksorienteringer, ad hoc projekter o.l.
  • Samarbejde med dagtilbud – herunder Sprogsporet.dk, Læsefidusen
  • Arrangementsafvikling f.eks. KREA-arrangementer og børneteater
Du har
  • fingeren på pulsen ift. hvad der rører sig blandt børn og ungelitteratur og -kultur
  • evner at lytte og indgå i dialog med borgere og kolleger i en fælles læringsproces
  • lyst til at arbejde i et selvstyrende team
  • øje for den daglige drift og kan bidrage til udvikling af visioner og mål
  • gerne kørekort
Ansøgningsfrist den 21. august 2020

Der afholdes samtaler i uge 37.

Stillingen er på 37 timer. Løn forhandles efter gældende overenskomst. Tiltrædelse af stillingen så hurtigt som muligt.
Stillingen indeholder 1-2 ugentlige aftenvagter, vagt hver 4. lørdag, 1-2 søndage i perioden oktober-marts.
 
Holbæk Bibliotekerne ønsker at skabe det bedst mulige bibliotekstilbud til borgerne i Holbæk Kommune – sammen med borgerne. Fællesskab er omdrejningspunkt både internt i organisationen og i vores arbejde med at styrke den demokratiske sammenhængskraft og understøtte viden, læsning, læring og oplevelser. Vi arbejder aktivt på at gøre en forskel for den enkelte, for foreninger, andre kommunale aktører og selvfølgelig kulturlivet.

Holbæk Bibliotekerne består af 4 biblioteker. Vi er 35 medarbejdere, organiseret i 3 selvstyrende teams, der udspringer af 2 afdelinger: Værtskab og Fællesskab.

For yderligere information kontakt vicebiblioteksleder, Rikke Rørbeck Drustrup på tlf. 72 36 70 44 eller mail: rrc@holb.dk (dog ikke i uge 28, 31 og 32).
 

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
21-08-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Rikke Rørbeck Drustrup
Telefonnummer
72 36 70 44

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information