Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Aktivitets- og samværstilbud Solgården søger Social- og Sundhedsassistent med pædagogisk erfaring

Ansøgningsfrist 14-09-2020 23:59

Solgården søger 37 timers Social- og Sundhedsassistent med pædagogisk erfaring.

Er du SSA med det naturlige overblik og massiv erfaring på området, så er det dig, vi søger.

Aktivitets- og samværstilbud Solgården søger snarest eller senest pr. 1. november 2020
en SSA. Solgården er en afdeling under Holbæk Kommunes specialiserede voksenområde.

Stillingen er på 37 timer om ugen og er som udgangspunkt fordelt på 5 til 7 timer til at varetage medicinansvarlig funktionen for hele Solgården samt 30 til 32 timer pædagogiske arbejde. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men enkelte aftenarrangementer må forventes hen over året.

Solgården er et tilbud efter SEL §104, som modtager udviklingshæmmede borgere i alderen 18–75+ med en betydelig og varig nedsat funktionsevne, psykisk og/eller fysisk. Målgruppen er meget bred, med mange diagnoser indenfor udviklingshæmning.
Det betyder, at vi også har nogle brugere som kan have en udadreagerende adfærd, kan have stort støttebehov og brug for personlig pleje. Mange af borgerne har en kommunikationsnedsættelse, der kræver et højt fagligt niveau af medarbejderne i deres kommunikation med borgerne.

Der er 53 brugere inddelt i 5 grupper som har forskellige daglige opgaver og udviklende aktiviteter varetaget af 19 engagerede kollegaer.
Fagligt arbejder vi efter den anerkendende og relations-orienterede tilgang, og vi inddrager forskellige pædagogiske metoder tilpasset den enkelte borger. I vores faglige tilgang møder vi borgerne respektfuldt og yder støtte til størst mulig livsmestring, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. For at omsætte de faglige tilgange i praksis, arbejder vi med en række forskellige metoder, som f.eks. billeder og boardmaker, low arousal, skærmning, struktur i hverdagen, sanseintegration og Det fælles tredje. Vi er påbegyndt KRAP-uddannelse i personalegruppen, som implementeres løbende. Solgårdens kerneopgave er ”Livsmestring – evnen til at mestre dele af sit eget liv”.

Vi tilbyder:
  • Et spændende og afvekslende job med engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads i stadig udvikling
  • Stort ansvar, kompetence og medindflydelse
  • En arbejdsplads hvor vi prioriterer arbejdsglæde og den daglige trivsel højt
  • Et godt arbejdsmiljø med højt ambitionsniveau
  • Stor indflydelse på udviklingen af funktionen som medicinansvarlig
Vi forventer at:
  • Du er uddannet autoriseret social- og sundhedsassistent
  • Du har tidligere arbejdet som medicinansvarlig
  • Du er interesseret i udvikling og implementering af sundhedsfaglige tiltag
  • Du har interesse for og erfaring med målgruppen, og kendskab til anvendte faglige tilgange
  • Du er god til at strukturere og har et godt overblik
  • Du skal være fysisk og psykisk robust
  • Du er flexibel og indstillet på at arbejde i et tæt samarbejde omkring brugerne
  • Du kan arbejde med relationer med en anerkendende tilgang
  • Du kan arbejde med elektronisk dokumentation (kendskab til Nexus er en fordel), herunder statusbeskrivelser, udviklingsplaner og måleredskaber
  • Du har kørekort og er villig til at køre handicapbus (alm. kørekort)
  • Du har gode samarbejdsevner og samtidig evner at arbejde selvstændigt
  • Du indgår i omsorg/pleje opgaver
Yderligere oplysninger vedr. stillingen
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jørgen Hull Fregerslev på tlf. 72 36 44 87.
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt Ny løn.

Ansøgningsfrist: Der er ansøgningsfrist den 14. september 2020, vedhæft relevante bilag.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 23. september 2020 på Solgården, Mellemvang 9, 4300 Holbæk. Indkaldelse til samtaler sker den 16. september 2020 om eftermiddagen.

Ansættelsessamtalerne afholdes under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens retningslinjer ifm Covid-19-smitten.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
14-09-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Afdelingsleder Jørgen Hull Fregerslev
Telefonnummer
72 36 44 87

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information