Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Energiplanlægger til kommune med en frisk strategisk energiplan

Ansøgningsfrist 01-11-2020 23:59

Holbæk Kommune er i en spændende udvikling med fokus på grøn og bæredygtig udvikling. Vi har en frisk udviklet og besluttet strategisk energiplan, som nu skal ud at leve og handles på. Det søger vi hjælp til.
Vi skal have udarbejdet en ny varmeplan og mangler en kollega, som kan trække i arbejdstøjet og hjælpe kolleger og borgere på vej med tekniske spørgsmål.

Vi søger en ny, erfaren energiplanlægger med en projektleder i maven eller rygsækken. I afdelingen vil du være den primære person til de tekniske spørgsmål og indsigter i en ny bæredygtig planlægning for energi. Du skal være selvstændig og kunne drible med opgaven, have styr på deadlines og ikke mindst teknisk viden om både el og varme samt VVM-screening.
 
Holbæk Kommune skal have udarbejdet en ny varmeplan, og det vil blive dig, der bliver projektleder på opgaven. Udarbejdelse af ny varmeplan vil være den primære arbejdsopgave det første stykke tid. Herefter vil der løbende komme opgaver indenfor varme- og energiplanlægning, f.eks. lokalplanlægning for eksempelvis solcelleanlæg.

Organisering og afdelingskultur
Planteamet består af 12 medarbejdere, der er bredt repræsenteret ift. erfaring, uddannelse, fokus og køn. Teamet er en del af afdelingen Plan og Byg, hvor vi samlet er ca. 30 medarbejdere, der sidder i fælles storrum ved Holbæk Havn. Her sparrer vi på tværs af teamene Plan, Byg og Landzone og har en uformel omgangstone med plads til både fordybelse og fælles arrangementer på tværs. Vi vægter en sund kultur med plads til små pauser fra skrivebordene. Ellers summer kontoret af spændende projekter og snak hen over bordene for at finde den bedste løsning på opgaven. Planteamet mødes til planmøder en gang om ugen, hvor kolleger fra afdelingen løbende er gæster, ligesom planlæggerne også gæster de andre teammøder. Vi bruger i høj grad hjemmearbejde som en del af arbejdet, ligesom vi vægter at mødes på kontoret.

Afdelingen mødes også udenfor arbejdstid til sociale arrangementer som f.eks. en fredagsøl, udflugt eller tager ud og spiser sammen.

Afdelingen Plan og Byg er sammen med afdelingen Natur, Miljø og Vand en del af området Erhverv, Plan og Miljø. I området arbejder vi på tværs af afdelinger og teams med både langsigtede og afgrænsede konkrete opgaver som f.eks. kystbeskyttelse, terrænregulering/jordhåndtering, lokalplanlægning og klagesager.

Holbæk Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kompetencer
Vi ønsker os en kollega med erfaring indenfor varme- og energiplanlægning. Du skal være stærk i teknisk viden og kunne både gå i dialog med udviklere og interessenter, hjælpe kolleger med sparring indenfor området samt kunne besvare spørgsmål fra borgere vedr. opvarmningsformer, myndighedskrav og lovgivningen på energiområdet.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og være god til struktur samt have flair for deadlines og tidsplaner.

Du skal have forståelse for de politiske processer og være en kompetent samarbejdspartner for udviklere samt have en god evne til at involvere borgere, kolleger og andre interessenter i et frugtbart samarbejde.

Vi ønsker en kandidat med en stærk erfaren profil, der kan:
  • gå til opgaven med kendskab til processen og de udfordringer, der kan komme
  • bruge sin faglige ballast til at se de gode løsninger, og hvor vi er udfordret
  • kan foretage VVM-screeninger
  • være en stærk medspiller overfor interne og eksterne samarbejdspartnere
  • formidle kompliceret stof på en forståelig måde
  • arbejde helhedsorienteret såvel som i detaljen, og kunne skifte i disse perspektiver
  • se sig selv i en afdeling med højt til loftet, faglige ambitioner og masser af spændende opgaver
  • dele ud af sine erfaringer og være nysgerrig på kollegers input
Vi forventer, at du
  • har en relevant uddannelse f.eks. ingeniør, civilingeniør, eller miljøplanlægger
  • er en erfaren projektleder
  • er stærk teknisk på både el og varme
  • har stærke formidlingskompetencer i skrift såvel som mundtligt
  • har et godt kendskab til planloven, og er fortrolig med samspillet mellem jura og planlægning
  • har gode samarbejdsevner - internt såvel som eksternt
  • har kørekort til almindelig bil
Derudover skal du være åben og engageret i afdelingen og organisationen, samt bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag den 1. november 2020. Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 10. november og evt. anden samtale torsdag den 12. november.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. januar 2021. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Kontakt
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Uhrbrand Damkjær på 72 36 11 49 eller planlægger Jørgen Rasmussen på 72 36 15 12.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
01-11-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Afdelingsleder Rasmus Uhrbrand Damkjær
Telefonnummer
72 36 11 49
Kontaktperson
Planlægger Jørgen Rasmussen
Telefonnummer
72 36 15 12

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information