Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Tølløse Skole, område Kildedam søger en lærer til et barselsvikariat

Ansøgningsfrist 28-10-2020 23:59

Til z-klasserækkens udskoling søges en lærer til et barselvikariat fra 1. december 2020 og frem sommerferien 2021.

Du skal have din primære hverdag i en klasse med 5-6 elever, som alle er meget rolige. Dit teamsamarbejde er omkring denne gruppe elever sammen med 2 andre kollegaer. Ud over dette, så skal der læses 4 håndværk/design-timer på almenområdet (4.årgang).

Kildedamsskolen i Holbæk Kommune har seks skoler fordelt i den østlige del af Holbæk Kommune, hvoraf to af skolerne har specialklasserækker.

Tølløse Skole er tosporet. Vi er ca. 500 elever, 46 lærere og 19 pædagoger. På Tølløse Skole er der en Z-klasserække for børn inden for ADHD og autismespekteret. Der er 8 klasser fra indskoling til udskoling. Der arbejdes ud fra et perspektiv om deltagelse og fokus på resurser, samarbejde og relationer.

Z-klasserne er for normalt begavede børn som af adfærdsmæssige, følelsesmæssige og sociale grunde ikke har fundet sig til rette i folkeskolens almene undervisningstilbud. De har brug for individuelt tilrettelagt undervisning i et mindre undervisningsmiljø med tæt voksenkontakt, involvering og støtte. Vi anser et meget tæt forældresamarbejde som værende vigtigt for vores arbejde.
Tølløse Skole arbejder med fokus på høj faglighed, inkluderende miljøer og åbenhed. Vi har attraktive fysiske rammer og særdeles gode udearealer.

Vi kan tilbyde:
  • Et tæt teamsamarbejde med mulighed for faglig sparring med andre
  • Et åbent og respektfuldt miljø, præget af engagement og udvikling
  • Elever, der stiller krav til alle sider af din person
  • Et tæt samarbejde med ledelsen
Vi søger derfor en lærer, der
  • Er dygtig til at skabe relationer
  • Har linjefag i dansk og de nødvendige kompetencer til også at kunne undervise i andre fag
  • Har en faglig baggrund, der kvalificerer dig til at fastholde høje skolefaglige ambitioner i en socialpædagogisk ramme
  • Har viden om, hvordan børns læring støttes bedst muligt
  • Kan skabe undervisningssituationer, der øger fagligheden og de sociale kompetencer hos elever, der har behov for læring på en anden måde
  • Har god indsigt i og forståelse for elevernes problemstillinger, er omsorgsfuld, anerkendende og nærværende
  • Er fleksibel, udholdende, samarbejdsvillig og rummelig
  • Vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde
  • Kan omsætte viden og aftaler til konkrete handlinger
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder
Rasmus Nederskov telefon 72 36 19 07 e-mail rasne@holb.dk  

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist den 28.oktober 2020.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 29. og 30. oktober.

Send din ansøgning elektronisk, husk at vedlægge eksamensbevis og evt. udtalelse.




 

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
28-10-2020 23:59
Stillingstype
Vikariat
Kontaktperson
Pædagogisk leder Rasmus Nederskov
Telefonnummer
72 36 19 07

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information