Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Mørkøv Børnehus søger en naturinteresseret pædagog til vores børnehavegruppe

Ansøgningsfrist 25-11-2020 23:59

Børnehuset fik i foråret ny leder og vi er nu ved at sammensætte et stærkt team. Vi arbejder med ICDP, den styrkede pædagogiske læreplan og hen imod en ny naturprofil. Mørkøv Børnehus ligger i en ældre, charmerende skolebygning med en fantastisk legeplads og et stort udeområde.
Har du lyst til at blive en del af vores team og vores pædagogiske hverdag – så læs videre!

Er du optaget af natur, læring og formidling i uderummet?
- Så har vi en fantastisk arbejdsplads til dig


I Mørkøv Børnehus arbejder vi med skovgrupper, turforløb, natursyn og et aktivt udeliv for børnegruppen. Børnehuset har en friluftsvejleder tilknyttet og vi er stadig i gang med at udvikle vores naturprofil. Du kan som ny medarbejder få indflydelse på at tilrettelægge og planlægge forløb, samt være med til at sætte dit præg på vores nye profil.

Måske har du specialiseret dig i natur og udeliv gennem din uddannelse, måske har du efterkvalificeret dig med kurser eller måske har du en stor interesse for naturen. Vi er klar på at lære sammen, følge børnenes spor og udvikle et godt og grønt børneliv for alle børnene i Mørkøv Børnehus.

Hvem er vores nye kollega?
Du er en tydelig og autentisk pædagog, som kan være med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores børn – fyldt med glæde, nærvær og gode fællesskaber. Du udstråler ro og nærvær i en til tider travl hverdag, og er fagligt velfunderet og reflekterende. Du brænder for pædagogik, bevægelse, natur og udeliv i al slags vejr.

Som pædagog arbejder du struktureret med udviklingsbeskrivelser, handleplaner og dokumentation med henblik på at kunne understøtte og tage ansvar for børnenes trivsel og udvikling.

Som kollega bidrager du med et godt humør, en positiv tilgang til dine omgivelser og byder ind i de faglige – og sociale fællesskaber.

Hos os kan du forvente høj faglighed og god sparring blandt dygtige kollegaer. Vi tilbyder en humørfyldt arbejdsplads med højt til trækronerne, hvor der er plads til at lufte kreative tanker og sætte nyt i værk.

Stillingen er desuden på 35-37 timer.

Vil du med ud i naturen sammen med os?
Du er velkommen til at komme på besøg i vores børnehus. Ring og aftalt en besøg hos pædagogisk leder, Mikkel Horne Bervild på tlf. 72 36 94 24 eller mail mikb@holb.dk.

På vores hjemmeside https://dagtilbudskovvejen.holbaek.dk/  kan du komme med en tur med rundt i vores hus og blive lidt klogere på vores hverdag.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Onsdag 25. november 2020

Samtaler: Torsdag 26. november 2020 

Opstart: 1. januar 2021 
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes ved ansættelse referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder samt børneattest.
 

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
25-11-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Pædagogisk leder, Mikkel Horne Bervild
Telefonnummer
72 36 94 24
Opslaget er
Eksternt

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information