Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Ydelseskonsulenter til udbetaling af sygedagpenge og refusion til arbejdsgivere ønskes besat hurtigst muligt

Ansøgningsfrist 04-12-2020 23:59

I Ydelsesservice er der ansat 29 kollegaer som dagligt brænder for at gøre en forskel i samarbejdet med borgere, virksomheder og kollegaer i et tværfagligt samarbejde. Ydelsesservice er organisatorisk placeret i Kerneområdet ”Alle kan bidrage”, læs mere her

Er du faglig stærk indenfor ydelsesområdet og brænder for kvalitet i opgaveløsning? Så søg gerne job hos os her i Ydelsesservice, hvor vi søger 2 ydelseskonsulenter i Sygedagpengegruppen. Der er tale om 2 stillinger, hvoraf det ene er en fast stilling og den anden stilling er en tidsbegrænset stilling for 1 år med mulighed for forlængelse.

Vi har en kollega, som lige har fået job i anden kommune, derfor har vi en stilling ledig i vores gruppe. Selve opgaven som ydelseskonsulent er at sikre udbetaling af sygedagpenge samt refusion til arbejdsgivere på et korrekt grundlag. Herudover opnormerer vi for en periode og søger en kollega i en tidsbegrænset stilling for et år med mulighed for forlængelse.

Vi er en travl gruppe, bestående af 3 erfarne kollegaer indenfor udbetalinger af ydelser og søger derfor kompetente kollegaer, som kan supplere med både viden og færdigheder indenfor sygedagpengelovgivningen samt relateret lovgivning ind i gruppens opgaveløsning fremadrettet.

For begge stillinger her vi et ønske til:
  • at du er rutineret ydelsessagsbehandlere, der har flere års erfaring med at arbejde med udbetaling af ydelser i henhold til Aktivloven og gerne, at du tidligere har arbejdet indenfor ydelsesområdet, og har erfaring med ansøgning og udbetaling af sygedagpenge og refusion til arbejdsgivere
  • at du har kendskab til nyt udbetalingssystem, KSD
  • at du evner telefonisk vejledning af borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
  • at du evner behandling af klagesager
  • at du kender til kravene om regres efter sygedagpengeloven
  • at du sætter en ære i at være faglig dygtig
.
Vi leverer ydelser af høj faglig kvalitet, og derfor er vores krav til begge stillinger, at du:
  • er kontoruddannet med offentlig administration som speciale, socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring med og indgående kendskab til Aktivloven, gerne suppleret med efteruddannelse eller har relateret erfaring
  • har erfaring fra arbejde med udbetaling og opfølgning på sygedagpengeområdet
  • er erfaren bruger af KSD, Microsoft Office, Fasit og indsigt i elektronisk sagsbehandling
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og kan indgå i dialog med såvel borgere, samarbejdspartnere, som kolleger og ledelsen
  • er fleksibel, løsningsorienteret, ansvarsbevidst, smilende og har en god tilgang til at yde borgerservice
  • evner at omsætte opgaver til resultater
  • besidder høj stresstærskel og godt humør i en hverdag, præget af mange og forskellige opgaver med forskellige deadlines
  • evner at være fleksibel i forhold til at lære nyt og bidrage i den fælles opgaveløsning, når der sker ændringer i lovgivningen 
 
Vi tilbyder:
  • en afdeling, der har et godt kollegialt fællesskab, hvor der er dygtige og engagerede kolleger
  • flydende sagsbehandling
  • vi dyrker fagligheden og sætter en ære i at gøre os umage med at finde den bedste løsning i samarbejdet med borgeren, kolleger og samarbejdspartnere
  • et spændende og fagligt udfordrende job, der har politisk bevågenhed
  • stor selvstændighed i opgaveløsningen, men samtidig også fagligt dygtige kolleger, der stiller sig hjælpsom til rådighed ved sværere opgaver
  • ledelsesmæssig opbakning med en ledelsesstil, der er åben, nærværende og medinddragende
  • flextidsordning
Løn og ansættelsesvilkår:
Din løn vil blive fastsat efter gældende overenskomst og med principperne for Ny løn.
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henriette Durup Johansen, tlf. 72 36 58 12 eller mail henjo@holb.dk eller til afdelingsleder Jes Ludvigsen 72 36 28 01 eller mail jeslu@holb.dk eller ved at ringe direkte til Sygedagpenge på tlf. 72 36 36 36.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 3. december 2020. Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler den 9. december 2020.
 
Om kerneområdet Alle Kan Bidrage
Alle Kan Bidrage er en af de i alt 6 kerneområder i Holbæk Kommune. Alle Kan Bidrage består af 7 enheder og en stab. De 6 enheder er ”Ydelsesservice”, "Dagpenge- og Flexjobindsatsen”, ”Kontanthjælps- og Integrationsindsatsen”, ”Sygedagpengeindsatsen”, ”Ressourceforløbsindsatsen”, ”Virksomhedsindsatsen” og ”Staben”. Alle Kan Bidrage har et samlet budget på ca. 1 mia. kr.
Holbæk Kommune er en geografisk stor kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 71.000 indbyggere og 4.500 medarbejdere.




 

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
04-12-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Henriette Durup Johansen
Telefonnummer
72365812

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information