Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Administrativ medarbejder til Børneindsatsen i Holbæk Kommune

Ansøgningsfrist 03-12-2020 23:59

Børneindsatsen i Holbæk søger en administrativ medarbejder 35 timer ugentligt
Som administrativ medarbejder er du en del af Børneindsatsen, som også består af Fælles Indgang, Pladsanvisningen, Sundhedsplejen, PPR, Myndighedsafdelingen, Familiehuset og en række stabsfunktioner. Børneindsatsens opgave er overordnet set, i samarbejde med forældre, skoler og dagtilbud, at skabe forandring for børn og familier, så læring og trivsel øges. Medarbejderne i administrationen er med til at understøtte hele Børneindsatsen i at lykkes med at skabe denne forandring.

Opgaverne i administrationen består af telefonbetjening, administrative opgaver omkring personale, ferie, underretninger, henvendelser m.v. samt understøttelse af de øvrige medarbejdere i Børneindsatsen.

Du er:
  • Servicemindet og kan smile i telefonen
  • Positiv og løsningsfokuseret
  • Struktureret, grundig og har organisatorisk flair
  • En haj til IT og har gerne erfaring med Microsoft Office, DUBU, Novax og KMD Opus
  • En erfaren administrativ medarbejder og gerne med erfaring fra den kommunale sektor
  • En god formidler med mod på at vejlede og undervise kolleger
  • I stand til at prioritere i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver
Vi tilbyder:
  • En varieret og alsidig hverdag med både drift- og specialistopgaver
  • Indflydelse på egne opgaver
  • En arbejdsplads præget af tværfagligt samarbejde med fokus på løsninger og muligheder
Administrationen har fast arbejdsplads på Jernbanevej i Holbæk lige overfor Holbæk Station.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet 8-15 mandag til onsdag, 8-17 torsdag og 8-14 fredag. Vi har flextid, men administrationen har fast daglig telefontid i tidsrummet 8-13.

Ansøgningsfristen er torsdag den 3. december 2020 og ansættelsessamtalerne forventes afholdt torsdag den 10. december 2020.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til leder af tværgående opgaver Christel Lorenz på 72 36 46 37.

Ansøgningen sendes elektronisk vedlagt CV og eksamensbevis.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
03-12-2020 23:59
Stillingstype
Deltid
Kontaktperson
Leder af tværgående opgaver Christel Lorenz
Telefonnummer
72 36 46 37

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information