Ledige stillinger

Erfaren projektleder til udvikling af unikt havnemiljø
Ansøgningsfrist 29-01-2021 23:59
Har du erfaring med projektstyring på anlægsområdet og vil du medvirke til at udvikle en levende bydel, som sikrer oplevelser for beboere, besøgende og erhvervsdrivende og fortæller den maritime historie om Holbæk Havn?Om stillingen
Det smukke havneområde i Holbæk er i en rivende udvikling og søger en erfaren projektleder, som kan sikre projektstyring af de mange anlægsprojekter, som indgår i helhedsplanen for det fantastiske område. Du bliver en del af afdelingen for Byggeri og Infrastruktur, hvor du vil indgå i et velfungerende team af højtkvalificerede og erfarne kolleger. Du får et stort selvstændigt ansvar for en række højt profilerede projekter på havnefronten.
Ansvarsområder
- Projektstyring og -ledelse af primært anlægsprojekter
- Udarbejdelse af udbudsmateriale for projekterne
- Økonomistyring af projekter
- Samarbejde med programleder for havnen, samt den politiske havnegruppe om at realisere helhedsplanen for området
- Deltage i borgermøder, som sikrer involvering
- Skitsering og konkretisering af projekter
- Teknisk sparring med andre projektledere
Vi søger dig, som har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør el. lignende. I tillæg hertil har du viden om og erfaring med havnekonstruktioner og -miljø samt kendskab til geoteknik. Du har en bred erfaring med projektering af anlægsopgaver og evt. byggeprojekter.
Som person er du en stærk kommunikator, som behersker dansk i skrift og tale. Du forstår at skabe overblik og god dialog med borgere og samarbejdspartnere internt og eksternt, samt på alle niveauer. Projekterne på havnen har stor politisk bevågenhed, og det er derfor en fordel, at du kan navigere i en politisk styret organisation. Du er en fleksibel teamplayer, som trives med at interagere med mange interessenter med forskellige interesser. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for beslutninger – men går ligeledes engageret ind i fællesskabet om løsning af opgaverne.
Du tilbydes
En spændende hverdag i en kommune i rivende udvikling, hvor du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag og mulighed for at få et stort selvstændigt ansvar. Afdelingen vægter trivsel og arbejdsglæde højt og du bliver en del af et velfungerende og fagligt dygtigt team, som arbejder fra lyse og indbydende lokaler, der ligger tæt på offentlig transport.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, som vi ønsker besat i foråret 2021. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Søg stillingen
Stillingen ønskes besat snarest og du opfordres derfor til at søge hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Partner, Anette Timm på telefon 29 86 76 16.
Sidst opdateret
16.01.2020
Ansvarlig redaktør