Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Ansvarlig praktikvejleder på fuld tid

Ansøgningsfrist 24-01-2021 23:59

Ansvarlig Praktikvejleder
Vil du vejlede fremtidens SOSU-personale og være med til at give vores elever en god start på karrieren?

Lidt om jobbet
Vi er i fuld gang med at opbygge et nyt vejlederteam. Derfor søger vi dig til at stå for ansvarlige vejleder-opgaver vedrørende uddannelse af SOSU-elever i Holbæk Kommune. Vejlederteamet består af 5 ansvarlige vejledere, som varetager hver deres område i kommunen. Holbæk Kommune bliver inddelt i 4 læringsområder/lærings-enheder. 

Vi er derfor i gang med at søsætte nye ideer, og vi vil på denne måde gerne styrke eleven, så forløbet bliver mere målrettet ud fra styrker og svagheder og vi vil samtidig gerne sikre, at eleven i hele uddannelsesforløbet har den samme ansvarlige vejleder. 

Dit samarbejde består primært med de øvrige 4 ansvarlige vejledere, leder og uddannelseskonsulenten, og de daglige vejledere som er ude i enhederne. Det vil være i hjemmeplejen eller på plejecentrene. 

En stor del af din arbejdstid vil være ude omkring på praktikstederne, samt i undervisningsmiljøet i eget læringsteam. Du har desuden et tæt samarbejde med de daglige praktikvejledere og medvirker til at sikre et godt uddannelsesmiljø for vores elever.

Som ansvarlig praktikvejleder står du for vejledningssamtalerne i praktikkerne, deltager i omsorgs- og uddannelsessamtaler, observerer eleven i det praktiske arbejde, deltager i elevcafeer, udarbejder praktikmateriale og planlægger elevmøderne. Du deltager også i uddannelsesmøder, og afholder praktikvejledermøder i eget område med de daglige vejledere, som du også skal kunne sparre med og give supervision til. Det hele i samråd med de øvrige ansvarlige praktikvejledere, leder og uddannelseskonsulenten.

Lidt om dig
Du er som minimum uddannet som social- og sundhedsassistent og har et godt kendskab til det kommunale sundhedsområde og erfaring med funktionen som vejleder eller ansvarlig vejleder for SOSU-elever.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med psykiatrisk pleje/sygepleje og med demensområdet og/eller socialpsykiatrien. Du skal
  • Være åben, rummelig, have humor og gode kommunikationsevner
  • Være en god rollemodel, som er tillidsskabende, empatisk, tydelig og respektfuld i elevrelationen
  • Faglig og teoretisk velfunderet i uddannelserne og opsøge ny viden
  • Have et godt overblik, struktureret og ansvarsbevidst
  • Være god til at samarbejde med daglige vejledere, elever, faglige organisationer og ledere på alle niveauer.
  • Have lyst til at bidrage til udvikling af uddannelsesområdet og er en god formidler
  • Have en vejlederuddannelse eller har lyst til hurtigst muligt at gennemføre den
  • På sigt opkvalificere dig, i moduler på akademiniveau, hvor målet er et diplom i vejledning
  • Have et gyldigt kørekort.
Vi forventer, at du er rutineret bruger af IT, og har let ved at sætte dig ind i nye it-systemer, som du vil blive introduceret til. Vores journalsystem er Nexus med fokus i FS3.

Lidt praktiske informationer
Stillingen er på 37 timer pr. uge med ansættelse fra den 1. marts 2020.

Lønnen tager udgangspunkt i gældende overenskomst samt naturligvis dine kompetencer og erfaring.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til:
  • Ansvarlig vejleder Majbritt Bejer, tlf. 72 36 94 39
  • Leder af de ansvarlige vejledere Helle Fobian, tlf. 72 36 25 89
  • Leder af Pleje og Omsorg Barbara Lisemose, tlf. 72 36 88 63
Det er muligt at rekvirere en jobprofil

Ansøgningsfrist er den 24. januar 2021, og der afholdes samtaler den 28. januar 2021.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
24-01-2021 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Barbara Lisemose
Telefonnummer
72 36 88 63

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information