Ledige stillinger

Børnehuset Sølyst søger barselsvikar til vuggestuen
Ansøgningsfrist 22-01-2021 23:59
Vi er et spændende hus der udlever vores profil i praksis. Natur, bevægelse og matematik/science.Vil du være med til at skabe tryghed og nærvær for de korteste ben i byen?
Kom og bliv en del af et spændende børneliv i naturskønne omgivelser!
Børnehuset Sølyst er et integreret børnehus med to vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper.
Vi sætter børnene i første række og har fokus på dynamiske læringsmiljøer, for at skabe udvikling og trivsel for alle børn. Alle voksne kender alle børn, hvilket skaber tryghed for både børn og forældre.
I Sølyst har vi et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til forskellighed. For at børnene trives bedst, er det vigtigt at også de længere ben i huset trives; vi er udviklingsfokuserede, holder et højt fagligt niveau og lykkes i vores praksis.
Vi bruger bl.a. AL og ICDP som pædagogisk redskab for arbejdet med den Ny Styrket Læreplan.
Vi har brug for en barselsvikar 32 timer om ugen til vuggestuen
Vi søger en smilende, udadvendt og dygtig medhjælper, der gerne må have erfaring med børn, har en motiverende drivkraft i huset samt en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer.
Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads
I Sølyst møder du en professionel arbejdsplads, der vægter høj faglighed og fokus på opgaveløsning. Dine kollegaer bidrager til et positivt og humørfyldt miljø, hvor det prioriteres højt at skabe en aktiv og faglig velbegrundet hverdag for børnene. Et forældresamarbejde, hvor vi i gensidig respekt og fællesskab, skaber trivsel og udvikling for det enkelte barn og børnegruppen.
Som ny medarbejder i huset er du med til at implementere den Ny Styrket Læreplan for dagtilbuddet i kommunen og møder en arbejdsplads, der har et særligt fokus på det enkelte barns sprogudvikling i alderen 0-6-år.
Dagtilbud Skovvejen består af syv børnehuse samt dagplejen, hvor vi samarbejder på tværs og lærer af hinanden både på ledelses– og medarbejderniveau. Vi arbejder ud fra Holbæk Kommunes Børne– og Ungdomspolitik samt strategien for Fremtidens Dagtilbud og Inklusionsgrundlag.
Mødekultur i Sølyst
En gang om måneden afholder vi et fælles udviklingsmøde fra kl. 17.00 – 19.00 samt et teammøde fra kl. 17.00 – 19.00.
Din nærmeste leder er den pædagogiske leder i huset, Lotte Sørensen, der afholder MUS – og feedbacksamtaler og har det daglige ledelses– og personaleansvar.
Besøg i børnehuset
Grundet Covid-19 er det ikke muligt at komme på besøg, men kontakt pædagogisk leder Lotte Sørensen, tlf. 72 36 59 64 og hør om hvordan vi arbejder med læringsmiljø og personaletrivsel.
På vores hjemmeside https://dagtilbudskovvejen.holbaek.dk/boernehuse-og-dagplejen/boernehuset-soelyst/ kan du opleve meget mere om vores hus og på https://dagtilbud.holbaek.dk/ kan du se vores brandingkampagne "Dit barns hemmelige liv".
Ansøgningsfrist
22. januar 2021
Samtaler
25. januar 2021
Opstart
15. marts 2021
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes ved ansættelse referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder samt børneattest.
Sidst opdateret
16.01.2020
Ansvarlig redaktør