Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Sygeplejerske til hjemmesygeplejen distrikt Tølløse-Merløse

Ansøgningsfrist 01-02-2021 23:59

Spændende job med nærvær og nytænkning i Holbæk Kommune.
 
Hjemmeplejen i Holbæk Kommune, distrikt Tølløse-Merløse søger en sygeplejerske 32-37 timer om ugen. Der vil være enkelte aftenvagter, og arbejde hver 4. weekend, samt varetagelse af sygeplejeklinik i Tølløse by. 

Vi arbejder i spændingsfeltet mellem den akutte, den komplekse og den 
rehabiliterende sygepleje. 
  • Vi planlægger, udfører, formidler og udvikler sygeplejen 
  • Vi har fokus på kerneopgaven
  • Vi arbejder tværfagligt, tværsektorielt og innovativt 
Vi er et team af ambitiøse, dynamiske og fagligt stærke sygeplejersker, som søger en ny 
erfaren kollega, der har en høj arbejdsmoral og har flair for de ældre borgere.
 
Du vil være en del af en SoSu-gruppe, hvor I er fælles om borgerne i dagligdagen. 
Vi arbejder systematisk med triagering og tidlig opsporing af begyndende sygdom samt den rehabiliterende indsats. 

Vi er som sygeplejersker ansvarlige for at koordinere, og sikre sammenhæng for 
borgeren, både i de midlertidige og i de vedvarende borgerforløb. Vi oplever dagligt 
spændende faglige og samarbejdsmæssige udfordringer, hvor vi arbejder med alle 
facetter af sygeplejerskens virksomhedsområder.

Vi har og tager et stort fagligt ansvar og planlægger sammen med borger og evt. 
samarbejdspartnere borgerforløbene. Det kan være den terminale, den komplekse syge 
eller borgeren som skal igennem et rehabiliterende forløb.
 
Som sygeplejerske i distrikt Tølløse-Merløse vil du møde en gruppe kollegaer, sygeplejersker, rehabterapeuter, SSA’er samt SSH’er ,som brænder for det gode 
borgerforløb og sætter arbejdsmiljøet højt i deres hverdag. 

Vi vægter den gode dialog og det tætte samarbejde på tværs af faggrupper højt. Vi lægger vægt på at kompetenceudvikle alle faggrupper og har flere specialistfunktioner. Vi er en dynamisk og travl arbejdsplads, hvor gode ideer og nye måder at løse opgaven på altid er velkommen.  

Stillingen er ledig pr. 1. april 2021 eller snarest muligt. Løn efter gældende overenskomst.  
Samtaler afholdes i starten af uge 6.
 
Ansøgningsfrist den 1. feruar 2021. 
 
Kontakt og yderligere oplysninger distriktsleder Lene Schultz 72 36 68 06.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
01-02-2021 23:59
Stillingstype
Deltid
Kontaktperson
Distriktsleder Lene Schultz
Telefonnummer
72 36 68 06

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information