Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Vil du skabe den bedste overgang fra børnehaveliv til skolestart? Område Skovvejen søger tre samskabende pædagoger

Ansøgningsfrist 26-01-2020 23:59

Som samskabende pædagog i Område Skovvejen, arbejder du i børnehusets storgruppe og i skolens 0. klasse og er med til at skabe værdifulde rammer for det gode børneliv i overgangen fra børnehave til skolestart.



Du bevæger dig på stien mellem børnehus og skole 
Vi søger tre nysgerrige og fagligt stærke samskabende pædagoger, der vil få arbejdsplads i Område Skovvejen i henholdsvis børnehus og skole:
  • Sølyst Børnehus og Jyderup Skole
  • Børnehuset Galaxen og Jyderup Skole
  • Mørkøv Børnehus og Kildebjergskolen  
Som samskabende pædagog tilbydes du en aktiv og betydningsfuld rolle i børnenes første møde med skolelivet. Et levende, mangfoldigt og bredt samarbejde mellem dagtilbud og skole venter på dig.
 
En tæt beliggenhed mellem børnehus og skole giver i stor grad mere plads til samarbejde, og børnene bliver meget hurtigt trygge ved skolen, da den er velkendt i forvejen. Er man i skolen, kan man stadig tage børnene med på besøg i børnehaven. Er man i børnehaven kan man stadig benytte skolens lokaler; bibliotek, køkken, gymnastiksal m.m.

Vær med til at skabe en tryg overgang fra børnehaveliv til skolestart
Du skal være med til at sikre et flow i børnenes overgang mellem dagtilbud og skole, så der skabes en tryghed for børn og forældre, med udgangspunkt i barnets læring, trivsel og udvikling.
 
Du skal være med til at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem vores pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen skal være grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektivet.
 
Du tager ansvar og indgår i et forpligtende samarbejde med de faglige personer, der er omkring børnene.
 
Der arbejdes i hele dage, hvor tilstedeværelsen i 0.klasse er størst i starten af skoleåret og i dagtilbuddet, sidst på skoleåret. Vi forventer, at du deltager i det omfang, det giver mening for barnet, ved forældremøder og samtaler – både i skolen og i børnehaven.
 
Ligeledes skal du indgå i, bidrage til og være medansvarlig for det gode teamsamarbejde, både i dagtilbud og skole. 
 
Vi søger tre samskabende pædagoger, der
  • Er uddannede pædagoger
  • Er stærke i forældresamarbejdet, ser det som en naturlig del af det pædagogiske arbejde og trives i rollen som tydelige voksne
  • Er stærke kulturskabere og forandringsagenter
  • Er gode til selvledelse og selvrefleksion samt gode i det selvstændige arbejde
  • Finder det spændende at kunne arbejde i et velfungerende område af dagtilbud og skole
  • Er gode teamplayere, der bidrager med det smittende humør
  • Er didaktisk velfunderede – både i planlægnings– og udførelsesdelen
  • Har eventuelle supplerende uddannelser indenfor inklusion eller ICDP som pædagogisk metode
  • Evner at dele viden mellem relevante samarbejdspartnere
  • Kan navigere i to forskellige kulturer, og deler viden som vil kunne styrke samarbejdet og forståelse mellem skole og dagtilbud
Vores nye kolleger vil få tilbudt
  • En rigtig spændende og udfordrende jobprofil på 32 timer, hvor der hver uge arbejdes i både børnehus og skole
  • Et erfaringsnetværk af samskabende pædagoger på tværs af Område Skovvejen
  • Et forpligtende, professionelt og udviklende fællesskab af dygtige pædagoger og lærere
  • Et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til kreative tanker 
  • En fleksibel tilstedeværelsestid, hvor du i høj grad er med til at planlægge din arbejdstid
  • Arbejdscomputer og telefon stillet til rådighed samt gode forberedelsesforhold
Stærke ressourcer mellem skole og dagtilbud
I Område Skovvejen ønsker vi at sikre, at overgangen mellem dagtilbud og skole skaber sammenhæng og sætter sig gode spor. Det sker bl.a. ved at have fokus på de læringsstier, der etableres i dagtilbud, som skolen kan arbejde videre på.

Pædagoger, lærere og ledelse i Område Skovvejen arbejder på at skabe læringsfællesskaber, der udvikler stærke og opmuntrende læringsmiljøer for alle børn, der gør børnene nysgerrige. Det er bl.a. Sprogfitness, Læsemakkere, fremvisning af eksperimenter og opgaver, robotter & teknologi, besøg på skolebibliotekerne, sang og musik i musikundervisningen i skolen og praktikanter i børnehaven.

Kom med til åbent hus
Vi slår dørene op torsdag den 23. januar kl. 16-17 og inviterer dig med indenfor. Her har du mulighed for at møde både børnehus og skole og opleve det miljø du kan blive en del af.

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen:
Mørkøv Børnehus: Pædagogisk leder, Satu Sørensen på tlf. 72 36 63 66
Sølyst Børnehus: Pædagogisk leder, Lotte Sørensen på tlf. 72 36 59 64
Børnehuset Galaxen: Pædagogisk leder, Hanne Dehn på tlf. 72 36 51 72
Kildebjergskolen: Pædagogisk leder, Sanne Mortensen på tlf. 72 36 17 51
Jyderup Skole: Pædagogisk leder, Jakob Sjørslev på tlf. 72 36 75 99

På vores hjemmeside https://dagtilbudskovvejen.holbaek.dk/ og http://www.skovvejens-skole.dk/ kan du blive klogere på vores børnehuse og skoler og på http://folkeskolen.holbaek.dk/ kan du opleve vores videokampagnen ”Folkeskolen – tæt på dig”, som er skabt i fællesskab mellem de fire folkeskoleområder i kommunen.

Ansøgningsfrist
26. januar 2020

Samtaler
28. og 29. januar 2020

Opstart
1. marts 2020

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes ved ansættelse referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
26-01-2020 23:59
Stillingstype
Deltid
Kontaktperson
Pædagogisk leder Kildebjergskolen, Sanne Mortensen
Telefonnummer
72 36 17 51
Kontaktperson
Pædagogisk leder Jyderup Skole, Jakob Sjørslev
Telefonnummer
72 36 75 99

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information