Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Studentermedhjælp til stjerneobservatorium

Ansøgningsfrist 26-02-2020 23:59

Kan du finde de spændende vinkler på astronomi, geologi, natur og teknik? Formidle dem online og trække data ud af vores indsatser? Observatoriet i Brorfelde (nær Holbæk/Tølløse) søger en studentermedhjælp til kommunikation, der vil være en del af en arbejdsplads i rivende udvikling.

Ca. 15 km Syd for Holbæk ligger Observatoriet. Holbæk Kommune købte det i 2013 med det mål at skabe en attraktion med udgangspunkt i naturvidenskabens forunderlige verden. Forestil dig en kombination af Experimentariet og Planetariet – Det er dér, vi er på vej hen, og det går stærkt. Besøgstallet stiger år efter år.



Engang var stedet en anerkendt forskerby for astronomer, kikkertmekanikere og deres familier. I dag kan børnefamilier, entusiaster og grupper få fingrene i naturvidenskab og gå på opdagelse i vores udstillinger, arkitekttegnede bygninger og det smukke istidslandskab omkring os.  

Sammen med Observatoriets kommunikationsmedarbejder skal du være med til at vise, hvad en ny attraktion kan. Du skal være med til at finde historierne, vinkle dem og formidle dem. Du skal se nærmere på vores målgrupper og vores gæster og bidrage til at gøre os klogere på dem. Du skal være med til at løfte de opgaver, vi allerede er fuld gang med, og de kan handle om alt mellem himmel og jord. Vi finder dem som passer til dig, men forvent også nye, spændende udfordringer.

Du lærer:
  • At arbejde strategisk med målgrupper
  • At indhente og analysere brugerdata
  • At producere stærkt SoMe-content og opdatere vores website
  • At planlægge og udføre markedsføringskampagner
  • At planlægge og afvikle events i samarbejde med observatoriets ansatte
  • At indgå i en attraktions daglige drift
Dine kollegaer er en skøn blanding af nørder, som elsker at være det, og som arbejder bedst i højt humør. Alle hjælper hinanden og træder til, når der er brug for det.

Arbejdstiden er ti timer om ugen, og det forventes, at du har mindst én ugentlig mødedag på Observatoriet enten tirsdag, onsdag eller torsdag. Du skal være indstillet på, i mindre omfang, at dække vores aften- og weekendarrangementer. Du skal have kørekort.

Vi ser helst, at du har godt styr på sociale medier og har gode evner indenfor filmproduktion og kan arbejde systematisk med data. Vi forestiller os, at du er i gang med en kommunikationsfaglig uddannelse, men er du en haj til formidling og studerer noget naturfagligt, hører vi også gerne fra dig.

Studentermedhjælpere i Holbæk Kommune lønnes efter gældende overenskomst.  

Send din ansøgning via Holbæk Kommunes rekrutteringssystem. Vi giver lyd og inviterer dig en tur ud i bakkerne, hvis der er et match.

Ansøgningsfrist onsdag den 26. februar 2020 . Vi afholder samtaler den 5. marts 2020.

Forventet opstart er hurtigst muligt, men efter aftale.
Hvis du vil vide mere, kan du fange Sarah Sohl, som er ansvarlig for kommunikation på tlf. 72 36 28 98 eller sasra@holb.dk.

Se mere på Brorfelde.dk og på @brorfeldeobservatorium på Fb og Ig.


Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
26-02-2020 23:59
Stillingstype
Tidsbegrænset ansættelse
Kontaktperson
Sarah Sohl, ansvarlig for kommunikation sasra@holb.dk
Telefonnummer
72 36 28 98

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information