Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Orø Skole søger en lærer med tiltrædelse hurtigst muligt

Ansøgningsfrist 23-02-2020 23:59

Har du lyst til at udvikle, skabe energi og glæde inden for dit felt – har vi jobbet til dig.  
Vi søger en lærer til indskolingen, der primært skal undervise i 0.-1. klasse.  
 
Midt i Isefjorden ligger den lille hjerteformede ø Orø. Midt på Orø ligger en skole, en SFO og et lille børnehus med godt 75 børn i alderen 0-13 år. Her har øens børn og en god del af dens voksne deres daglige gang. Vi er et sted, hvor alle kender hinanden, og hvor vi lærer at bruge og hjælpe hinanden på tværs af aldersgrupper og faggrupper. Her er altid en lokal hjælpende hånd, aldrig langt til naturen, og en ånd der siger ”det gør vi da bare”. Som lærer vil du få en unik mulighed for at spille en stor rolle i vores lille samfund.  
   
Orø Enhedsinstitution 
Orø skole er en del af Holbæk By Skole, der består af tre afdelinger; Bjergmarken, Absalon og Orø. Orøs afdeling er en enhedsinstitution der består af et børnehus, en skole og en SFO i gode fysiske rammer. Vores kerneopgave ligger indenfor det kommunale fagområde, Læring og Trivsel. Se mere på www.holbaek.dk.   
 
På Orø Skole har vi samlæste klasser fra 0.-6. klasse. Vores klasser er opdelt i 0.-1. klasse, 2.-3. klasse og 4.-6. klasse. Lærerne arbejder tæt sammen på tværs af klasser og årgange. Vi har pædagoger med i en del af skoledagen. Vi har også et samarbejde med børnehuset.  
Orø har gode transportmuligheder. Der er færge hvert 20. minut fra Hornsherred, og næsten hver time fra Holbæk.  
 
Sammenhæng på tværs  
De sidste år har vi haft stigende børnetal. Der er flyttet en del børnefamilier til Orø, og dette afspejles i flere børn både i skole og børnehus. Vi har en meget aktiv forældregruppe, der understøtter vores enhedsinstitution på mange måder i hverdagen fx med en hjælpende hånd i hverdagen, afholdelse af vores traditionsrige Pinse Loppemarked, arbejdsdage, m.m.  
 
I samarbejde med Ørådet (forældrerådet for hele enhedsinstitutionen) og personalet er vi i gang med at udarbejde fremtidige principper, værdier og retning for børnehus og skole. En proces, du kan blive en del af.  
 
Vi er en skole med fokus på faglighed, venskab og oplevelser. Vi lægger vægt på at være en anerkendende og inkluderende skole. Omdrejningspunktet i vores samarbejde er det professionelle læringsfællesskab. 
  
Hvis du tror på alle elevers muligheder og har lyst til at være en del af en mangfoldig skole med et forpligtende samarbejde på tværs af børnehus, SFO, skole og forældre, så er du måske vores nye kollega og lærer på Orø Skole.  
  
Vi har brug for dig, hvis du
  • er uddannet lærer
  • har linjefagskompetence der dækker tidlig skolestart
  • kan og vil indgå i et professionelt teamsamarbejde
  • mestrer klasseledelse
  • har en stærk relationskompetence
  • har en positiv tilgang til samarbejdet med børn og forældre 
Vi kan tilbyde 
  • en ansættelse på fuld tid  
  • en organisationsstruktur der understøtter faglig sparring, dialog om didaktik og pædagogik 
  • et positivt lærings- og arbejdsmiljø
  • en del af fagfordelingen på lige fod med kollegerne til sommer
  • dygtige og engagerede kolleger
  • arbejdsplads, telefon og bærbar pc
  • fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden 
Kontakt os gerne 
Vi du vide mere om stillingen, skal du kontakte den daglige leder og evt. aftale et telefonmøde eller et personligt besøg. Kontakt pædagogisk leder Annette Volfing Højager, tlf. 72 36 75 21 anvoh@holb.dk 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
I henhold til gældende overenskomst på området. 
Der indhentes børneattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.  
  
Ansøgning  
Ansøgningen sendes senest søndag 23. februar 2020. Der bliver afholdt samtaler på Orø i løbet af uge 9.   
 
Ø-ro på Orø kan vi ikke garantere, men hvis du vil åbne dit hjerte for Orø, så vil du få en stor plads i vores.  

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
23-02-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Pædagogisk leder Annette Volfing Højager
Telefonnummer
72 36 75 21

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information