Spring til indhold

Ledige stillinger

På udkig efter nyt job? Her kan du læse, hvilke ledige stillinger vi har i Holbæk Kommune.

Pædagogisk konsulent til dagtilbudsområdet i Fagcenteret for Læring & Trivsel

Ansøgningsfrist 02-03-2020 23:59

Genopslag med ny ændret ansøgerprofil.

Kender du til dagtilbudsområdet indefra – og har du en passion for udvikling af pædagogisk praksis? Har du viden om kvalitet i dagtilbud? Og har du erfaring med, hvordan den skabes i samarbejde med pædagogisk personale, børn, forældre og politikere?  Har du let ved at etablere en tillidsfuld kontakt med andre? Og har du styr på de formelle rammer i lovgivningen? Trives du med en bred og foranderlig opgaveportefølje, der indimellem har korte deadlines? Kan du svare ja, på disse spørgsmål, så har vi måske en nyoprettet stilling til dig i Holbæk Kommunes Fagcenter for Læring & Trivsel.

Hvad indeholder stillingen?
Fagcenteret er en udviklings- og sekretariatsfunktion med mangeartede opgaver, der:
  • Udfoldes i et tæt samarbejde med dagtilbud, skoler og det øvrige børneområde
  • Går på tværs af kommunens kerneområder
  • Understøtter politisk udvalg, chef og direktør
Holbæk Kommune vægter samskabelse – ikke kun som ord. På børneområdet har vi en lang tradition for også at gøre det i praksis. Omdrejningspunktet for stillingen er derfor sammen at skabe de bedst mulige rammer for løsningen af kerneopgaven: At sikre børns læring og trivsel.

Dit primære arbejdsfelt er dagtilbudsområdet – men ud fra en optik og praksis, hvor fokus er på at skabe sammenhængende trivsel og læring for alle børn i alderen 0-16 år. Samarbejdsfladen er derfor bred. Både til dine kolleger indenfor fagcenteret og i organisationen som helhed.
Indenfor denne overordnede paraply kommer du blandt andet til at arbejde med: 
  • Formidling og gennemførelse af ny lovgivning samt andre nye initiativer (fx implementering af AULA for dagtilbud)
  • Understøttelse af dagtilbudsområdet (udvikling af læringsmiljøerne) – og af børneområdet generelt i samarbejde med andre relevante parter. Det kan fx være som sparringpartner eller tovholder på faglige netværk og udviklingsforløb
  • Sagsbehandling samt udarbejdelse af politiske notater og oplæg – primært indenfor dagtilbudsområdet
  • Udviklingsorienterede tilsyn med de kommunale og private daginstitutioner i samarbejde med en anden kollega
Hvem er du?
  • Du har en solid erfaring fra og indsigt i praksis på dagtilbudsområdet, som du har erhvervet som leder eller gennem længerevarende udviklings-/forskningsprojekter på dagtilbudsområdet
  • Du har en relevant uddannelse (kandidatniveau)
  • Du har en god fornemmelse for arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Du er god til at danne relationer, har en grundlæggende anerkendende tilgang og et ressourceblik med fokus på de positive forandringer
  • Du forstår at tænke og handle inddragende og samskabende i alle processer
  • Du er dygtig til kommunikation i både skrift og tale
Hvad kan du ellers forvente?
I Fagcenteret kommer du til at indgå i en fagligt velkvalificeret medarbejdergruppe med et meget stærkt fællesskab, hvor vi sammen gør vores bedste for at løse de opgaver, som vi er ”sat i verden til”.
Arbejdsmiljøet er kendetegnet af en grundlæggende tillid til hinanden, mulighed for sparring og et tæt samarbejde om opgaverne. Hverdagen er præget af godt humør og gode grin. Derudover har du en høj grad af indflydelse på din arbejdsform og stor frihed i tilrettelæggelsen af dine opgaver.

Stillingen er på 37 t/uge og med tiltrædelse 1. maj 2020.

Løn efter kvalifikationer og forhandling med den relevante faglige organisation.

Hvis du vil høre mere om stillingen, dens indhold og hvad du kan forvente, så er du velkommen til at kontakte fagchef Christian Simonsen på tlf. 72 36 61 15 eller chefkonsulent Persille Schwartz på tlf. 72 36 83 98.

Ansøgningsfrist den 2.  marts 2020.

Send ansøgning



Sidst opdateret

16.01.2020

Ansvarlig redaktør

Jakub Christensen Medonos

Fakta

Ansøgningsfrist
02-03-2020 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Fagchef Christian Simonsen
Telefonnummer
72 36 61 15
Kontaktperson
Chefkonsulent Persille Schwartz
Telefonnummer
72 36 83 98

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten. 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret. 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside. 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Sådan søger du en stilling hos os

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Vi behandler kun ansøgninger, der er modtaget online. Du sender din ansøgning, dit CV uddannelsesbevis mm. ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nederst i selve stillingsopslaget. 

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig

Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information