Andelsmejeriet Langholm & Th. Larsens Mindelegat
Legatets formål er at yde støtte til landmænd, som ejer landbrugsejendom i den tidligere Tølløse Kommune eller til unge, der tænker at søge ind på landbrugsuddannelsen.
Legatet kan søges af trængende landmænd i den tidligere Tølløse Kommune eller efterkommere af disse. Legatet kan også søges af efterkommere af nuværende eller tidligere andelshavere i Langholm Andelsmejeri.
Uddelingen finder sted efter ansøgning, der indsendes på mail til Legatbestyrelsen, v/Henrik Egeriis, hee@holb.dk eller tlf. 72 36 36 36 – telefontid mellem 8.30 og 10.00.
Til ansøgningen skal medsendes oplysninger /dokumentation for uddannelsen, og hvorfor du mener, du er omfattet af persongruppen, der kan søge legatet.
Lidt historie fra dengang...
Igennem århundrede havde landmændene sat mælk i fade, hvorfra de skummede fløden og kærnede smørret – alt sammen mest til eget brug.
Kun herregårdene lavede smør, som blev solgt til byerne.
Der var skarpe skel mellem herregårdssmør og bondesmør, hvorfor en kreds af landmænd samlede sig at oprette et andelsmejeri i Vestjylland. De forpligtede sig alle til at levere deres mælk til mejeriet, og havde andel i overskuddet.
Andelsmejerierne rejste sig udover landet i hurtigt tempo, og driften af Langholm Mejeri begyndte den 18.9.1888.
Fra mejeriernes oprettelse og til omkring 1945 blev mælken transporteret med hestevogn. Herefter tog motoriseringen fart og mælken kunne nu transporteres hurtigere og over længere afstande..
Myndighedernes krav til mejerierne voksede, hvilket blev kostbart for de små mejerier. Det betød en tilbagegang af malkekøer, særligt på Sjælland.
I 1957 blev Langholm nedlagt som andelsmejeri og blev købt af Henry Larsen, som fortsatte driften som privatmejeri indtil 1967.
I dag anvendes mejeriet til privat beboelse.
Sidst opdateret
30.08.2022
Ansvarlig redaktør