logo Til holbaek.dk

Jyderupstien

Jyderupstien tilbyder dig at opleve "Vestsjællands grønne hjerte": Åmosen - på cykel eller til fods
Jyderupstien v. Skarresø

Fra Skarresø til Tystrup Bavelse søerne gennem Åmosen

Stien forbinder skovrige områder omkring Skarresø i nord og Tystrup Bavelse søerne i syd. Stien krydser den vestlige del af den Store Åmose. Her fører en lille bro vandreren eller cyklisten tørskoet over Åmose Å.

52 km sti

I alt er stien på 52 km mark-, skov- og mindre trafikeret asfaltvej. Skov- og markvejene er grusveje. De er på enkelte strækninger ujævne eller hullede - kør forsigtigt her. Ca. 20 km af strækningen er asfalteret vej, men stadig går ruten gennem fine landskaber. Jyderupstien er i hele sin længde markeret med skilte eller retningspæle.

Turkort

Jyderupstien er delt op i seks strækninger, og du kan finde kort over strækningerne i folderen om Jyderupstien:

Kort over Jyderupstien

Forbindelse til tog og nationale cykelruter

Jyderupstien er en del af den nationale cykelrute, Nationalrute 7, der fortsætter mod nord til Sjællands Odde og mod syd til Rødby. I turistbutikken, VisitHolbæk, kan du købe et kort, der viser de nationale cykelruter.

Der er togforbindelse til disse byer nær Jyderupstien: Jyderup, Sorø og Dianalund.

Overnatning

Følgende steder kan du bl.a. overnatte undervejs på Jyderupstien:

Derudover er der en række primitive overnatningspladser undervejs på ruten.

Generelle adgangsregler

Her er nogle generelle adgangsregler for færdsel på Jyderupstien:

  • Hold hunden i snor
  • Det er forbudt at tænde bål uden for etablerede bålsteder
  • Lad være med at smide affald
  • Som hovedregel må du gå og cykle på Jyderupstien hele døgnet - men vær opmærksom på undtagelserne, som er beskrevet herunder:

Vær opmærksom på...

Lange strækninger af Jyderupstien går gennem skov. Ved indgangen til en skov er der opsat skilt, som fortæller, om den er privatejet eller statsejet.

Hvis du bevæger dig uden for Jyderupstien, skal du være opmærksom på, at i de private skove må du være på skovstierne fra kl. 7.00 til solnedgang. I de offentlige skove må du både være på stierne og uden for stierne - hele døgnet.



Feedback

Sidst opdateret

27.06.2017

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen