19.09.2023
Af Helle Klink Pedersen, Sundhed og forebyggelse
MED udvalget har besluttet at fremsende høringssvar fra hver afdeling, som fremgår herunder.
TRIO-gruppen AHLI - Sundhed og Forebyggelse - Sundhedscentret.
TRIO´ en i Sundhedscentret anerkender, at vi i Holbæk kommune fremadrettet ønsker at lægge penge til side hvert år for at imødekomme uforudsete udgifter. Vi er dog meget be-kymrede for, at 1-1 ½ procent effektiviseringer hvert år hurtigt kan betyde et væsentligt for-ringet serviceniveau for kommunens borgere. Vi er en kommune, der gennem årene har væ-ret igennem hårde besparelser. På genoptræningsområdet er vi maximalt effektiviseret og ligger ca. 30 procent lavere i udgifter til genoptræning sammenlignet med landsgennemsnit-tet. Vi oplever kontinuerligt en opgaveglidning fra Regionen, hvor opgaverne ofte er mere komplekse og hvor det kræver højere kompetencer. Det er sjældent, at der følger penge med. Vi forudser, at øgningen i opgaver og deres kompleksitet overstiger den kommunale kapaci-tet, som kan resultere i en endnu mere presset organisation og et forringet arbejdsmiljø.
Følgende balance og råderumsforslag ønsker vi at give kommentarer til:
AHLI –12: Effektivisering af træning i borgers eget hjem
Vi ser ind i en demografisk udvikling, hvor der kommer flere og flere ældre borgere, der har behov for sundhedsydelser i kommunen. Samtidig er der en strategi fra regeringens side om, at flere sundhedsopgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen. Vi kan derfor være bekymret for, at tilgangen af nye borgere som udskrives tidligt med et meget lavt funktionsniveau, ud-fordrer den effektivisering, der ligger i råderum- og balanceforslaget, særligt når forslaget også rækker ind i overslagsårene 2025-2027.
Hvis borgerne skal tilbydes træning lokalt på et af kommunens Aktiv Centre i stedet for Sundhedscentret, som det er beskrevet i forslaget, kræver det, at der oprettes flere hold ude lokalt på de Aktive Centre. Som situationen er nu, er der kun træningshold på to ud af 13 Ak-tive Centre i kommunen.
Forslaget skal give reduktion i udgifter til leasing af biler. Her skal det bemærkes, at vi i for-bindelse med at være en ”grøn” kommune, har fået udskiftet vores leasede biler til elbiler. Leasingudgiften til den enkelte bil er blevet ca. 18.000 kr dyrere om året (samlet udgift pr. leaset bil er ca. 43.000 kr.) Denne udgift er ikke kompenseret i budgettet og derfor vil bespa-relsen være sværere at nå.
Vi har et forslag:
De medarbejderressourcer som frigives, når borgerne stratificeres, vil vi forslå bruges til at genindføre rygestopindsats i Sundhedscentret.
I foråret 2023 blev der i forbindelse med besparelser i Sundhedscentret lukket ned for ryge-stopindsats. Sundhedsstyrelsen har i september udsendt nye retningslinjer for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme. Retningslinjerne er udarbejdet som kvalitetsstandarder og indeholder kvalitetskrav målrettet de kommunale sundhedstilbud. Kvalitetsstandarder er udarbejdet som en del af opfølgningen på den politiske `Aftale om sundhedsreform´ fra maj 2022.
Kvalitetsstandarderne skal bidrage til ensartet kvalitet i forebyggelsestilbud til borgerne i Danmark og bidrage til at flere borgere henvises til forebyggelsestilbuddene. Den nationale kvalitetsplan skal understøtte omstillingen af sundhedsvæsenet, herunder geografisk ensar-tet tilgængelighed og kvalitet.
I materialet som lige nu er i høring, kan vi læse, at der er et krav til, at vi som kommune til-byder rygestopindsats. Der er også et specifikt krav til, hvad forløbet skal indeholde.
Vi kan derfor forvente, at når kvalitetsstandarderne godkendes efter den pågående hørings-proces, er det et krav at Sundhedscentret tilbyder rygestopindsats til borgere, der er afhængige af nikotin.
Vi vil derfor foreslå, at vi i stedet for igen at blive tilført midler til denne opgave, der blev sparet væk i foråret, kan nedjustere dette balance- og råderumsforslag til kun at indeholde en økonomisk gevinst på 100.000 kr. De resterende 50.000, - kr kan bruges til at genindføre rygestopindsats pr. 2024 således, at vi lever op til de kvalitetskrav Sundhedsstyrelsen fore-skriver i den nye kvalitetsstandard for nikotinafvænning i kommunalt regi. Det skal bemær-kes, at der er i kravet til indhold fra Sundhedsstyrelsen om rygestopindsats i kommunerne er elementer, der ikke var en del af det nedlagte forløb og at de 50.000, - kr. derfor kun dækker dele af medarbejderressourcerne til en genindførsel af indsatsen.
AHLI-19: Ændring i visitation til befordring til genoptræning
Hvis borgerne skal tilbydes træning lokalt på et af kommunens Aktiv Centre i stedet for Sundhedscentret, som det er beskrevet i forslaget, kræver det, at der oprettes flere hold ude lokalt på de Aktive Centre. Som situationen er nu, er der kun træningshold på to ud af 13 Ak-tive Centre. Det ene hold er på Stenhusbakken i Holbæk placeret tæt på Sundhedscentret og derved vil der ikke være den ønskede reduktion i befordringsgodtgørelse eller visiteret kør-sel.
I forhold til at tilbyde flere borgere træning i de decentrale lokale Aktive Centre vil det pri-mært gælde de ældre borgere, hvor genoptræning har karakter af alment og basalt niveau. Mange borgere har fortsat brug for et specifikt træningstilbud varetaget af en terapeut, der er efter- og videreuddannet i kompetencer, der matcher borgernes specifikke behov for træ-ning og behandling, eks. borgere med sen hjerneskade, kunstigt knæ osv.
Vi vil også her pointere, at den demografiske udvikling i antallet af ældre borgere, der har behov for genoptræning, der for hvert år stiger ca. 4-5 procent, kan betyde, at den økonomi-ske gevinst ved at tilbyde befordringsgodtgørelse kan være udfordret i overslagsårene 2025-2027, idet tilgangen/øgningen af nye borgere til genoptræning udligner gevinsten i besparel-sen.
TRIO-gruppen AHLI - Sundhed og Forebyggelse - Holbæk Fælleskøkken, caféer og rengøring.
AHLI-14: Øget egenbetaling på kørsel til dagcenter og 86 træning
Flere af de ældre, som kommer i de kommunale dagcentre, spiser i den forbindelse deres varme måltid mad i den café, der ligger i tilknytning til dagcentret. Dette gør sig gældende på Elmelunden i Jyderup, Byparken i Svinninge og Samsøvej i Holbæk. Der bør være en op-mærksomhed på, at en øget egenbetaling for kørsel til dagcenter, kan betyde at nogle borge-re fravælger dagcentertilbuddet. Det vil, for nogen, også betyde fravalg af cafétilbuddet. Disse borgere kan have behov for hjælp til bestilling, opvarmning og anretning af det varme måltid i eget hjem, frem for i dagcentret/ caféen. Der bør være en opmærksomhed på dette potenti-elt øgede pres på hjemmeplejen.
En anden konsekvens ved at borgerne evt. fravælger dagcentret/ cafétilbuddet kan være en øget risiko for isolation i hjemmet og dermed en manglende forebyggelse af ensomhed. End-videre et forringet fokus på den rette ernæring, da borgeren måske spiser alene eller fravæl-ger madservice i eget hjem. Generelt en øget risiko for dårligere trivsel, mindre selvhjulpen-hed og livskvalitet hos borgeren.
AHLI-17: Stop for tilskud til omlægning af økologi i produktionen i AHLI
I forslaget står: ” Midlerne er afsat til "grønne indkøb - økologiske fødevarer", men knytter sig også til Klimastragien og nedbringelse af C02-udledning. AHLI vil fortsat bidrage til dette ved at have fokus på at købe lokale produkter og på at nedbringe madspild”.
Holbæk Fælleskøkken oplever at de nuværende indkøbsaftaler bremser indkøb af lokale rå-varer. Der ligger en forpligtigelse til at handle via indkøbsaftalerne og dermed ikke en mulig-hed for at vælge lokale produkter, såfremt de ikke er en del af indkøbsaftalen.
Forslaget vil betyde en opbremsning i forhold til arbejdet med omlægningen til en mere øko-logisk fødevareproduktion både på plejecentrene og i Holbæk Fælleskøkken. Den grønne omstilling vil foregå i et væsentligt langsommere tempo end hidtil. Der bør være en opmærk-somhed på dette i forhold til ambitionerne i øvrigt i forhold til Holbæk Kommunes grønne omstilling. I POGI er endvidere beskrevet en målsætning vi som kommune har forpligtiget os til. En målsætning om en økologiprocent på 60%. Dette vil ikke være realistisk at opnå uden det økonomiske tilskud.
Når vi ser på hvordan den grønne omstilling og den bæredygtige produktion foregår i Dan-mark giver det mening at sikre, at omstillingsprocessen mod en grønnere og mere bæredyg-tig produktion sker hurtigst muligt i de offentlige køkkener. Offentlige køkkener står for 800.000 måltider dagligt, så kan disse måltider gøres grønnere gør det en forskel. Fødevare-forbruget generelt bidrager med 25% af den samlede klimabelastning i de vestlige lande og er dermed en af de helt store klimasyndere (kilde: Bæredygtige køkkener (kost.dk).
Det er ikke korrekt at borgerne, som modtager mad fra Holbæk Fælleskøkken, ikke vil opleve mindre økologi end i dag. Holbæk Fælleskøkken forventer at kunne beholde det økologiske bronzemærke – også uden det økonomiske tilskud. Det økologiske bronzemærke spænder dog over en økologiprocent mellem 30 og 60% og der er en væsentlig forskel på indholdet af økologiske råvarer i forhold til om det kun lige akkurat er muligt at bevare bronzemærket med en økologiprocent på 31-32 eller der, som i dag, kan leveres mad med en økologipro-cent på knap 45%. I indeværende år er puljemidler anvendt til at indkøbe en større andel af økologiske råvarer og derfor vil det have en betydning for hvilke råvarer der kan indkøbes, såfremt tilskuddet fjernes.
Blandt medarbejderne i Holbæk Fælleskøkken har forslaget givet en oplevelse af, at alt det der er knoklet for og bygget op i løbet af de sidste 1 ½ år ikke værdsættes eller har betyd-ning. Det virker meget demotiverende for det fortsatte arbejde med den grønne omstilling.
At der i forslaget er beskrevet at der ikke forventes en demotivation blandt de ernæringsfag-lige medarbejdere i plejecentrene, såfremt forslaget vedtages, er vi uforstående overfor. Op-levelsen af at en masse hårdt arbejde og et stort tidsforbrug, i forhold til at sikre den grønne omstilling, ikke bliver værdsat vil være den samme som blandt medarbejderne i Holbæk Fæl-leskøkken. Det handler ikke kun om økonomien i forslaget, men i langt højere grad om de signaler, der sendes til både borgere, medarbejdere og omverdenen i forhold til Holbæk Kommunes ambitioner indenfor arbejdet med bæredygtighed og den grønne omstilling.
TRIO-gruppen AHLI - Sundhed og Forebyggelse - Forebyggelse og Frivil-lighed
AHLI-08: Nedlæggelse af sårspecialistfunktionen
Besparelse på 0,46 mio. årligt ved at nedlægge sårspecialist området, eller besparel-se på 7 -15 mio. årligt ved at bibeholde området?
Det kan undre, hvilken faglig eller økonomisk begrundelse der foreligger for at nedlægge sårspecialist området i Holbæk kommune, da nedlæggelse af dette område vil resultere i en merudgift i stedet for en besparelse.
I Holbæk kommune er Indbygger tal. ca. 72.080 indbyggere. (2022 – dansk statistik)
2020 var regnskabet, til hjemmesygepleje 102,1 mio. kr. Budgettet til 2022 er øget til 104 mio. kr. og vil stige yderligere fremover pga. den voksende demografi. (Holbæk kommune. Budget 2022-2025. Politikområde. Sundhed s. 57-69)
I 2020 var der 1.751 borgere der modtog hjemmesygepleje (Dansk statistik. Holbæk. Modta-ger af hjemmesygepleje (eget hjem) efter område og tid)
Ca. 25 – 50 % af hjemmesygepleje ydelserne går til sår behandling. (Dansk sygeplejeråd- ar-tikel). Der regnes dermed at 26-52 mio. kr. går til sår behandlinger i Holbæk kommune (bud-get 2022)
Sår specialisten har i 2022 udfærdiget en ny sår strategi i kommunen, hvor det er muligt at nedskrive antallet af borgere med kroniske sår i Holbæk kommune med 30 % over en korte-re periode. Dette vil give kommunen en besparelse på et sted mellem 7,8 – 15,6 mio.kr. årligt, med denne sårstrategi og fastholdelses af denne. Dette store arbejde og besparelse vil gå tabt, såfremt forslaget om at nedlægge sår specialiststillingen bliver vedtaget.
Sårspecialisten er en sygeplejerske som har diplom i sår, sårspecialisten er tovholder på sår-området, idet det kræves regelmæssig undervisning til sygeplejerskerne, fra en sårspecialist, som er opdateret på nyeste viden, samt implementering af strategien og sparringspartner til alle de komplekse sår i kommunen. Disse arbejdsopgaver vil ikke kunne varetages af sygeple-jerskerne som er ude i ”marken” da der hverken er tid eller hænder til dette, lige meget hvor stærkt der bliver løbet, ej heller har de uddannelsen til dette, så det vil være et stort tab for borgere og personale, at specialisten på sårområdet blive nedlagt.
Sår specialisten er også med til at undervise i sårpleje produkter, så de bliver anvendt kor-rekt og optimalt, der er mange penge at spare, når det kommer til sår behandlings produkter. Derfor er det vigtigt, at der er en, der er opdateret i, hvordan de anvendes og som kan vide-reformidle det, ved sidemands oplæring af hjemmesygeplejen ude hos borgerne og i samspil med borgerne. Borgere med kroniske sår er stigende og udgiften stiger hvert år grundet den demografiske udvikling, derfor er det vigtigt at have en specialist i feltet, der kan forholde sig kritisk til de produkter der bliver fremstillet og kan formformidle det billigste alternativ som lever op til de krav der er, så budgettet på sår behandling produkter holdes på et mini-mum. Sårspecialisten har også et tæt samarbejde med indkøbsafdelingen i forhold til udbud og indkøbsaftaler.
Sår behandling er en kompleks opgave og kræver høj faglighed og grundig oplæring. Det er kendt viden, at et sår påvirker borgers livskvalitet, i form af smerter fra såret og lugtgener og at borger isolerer sig og bliver mere inaktiv. Hvis borger er på arbejdsmarkedet, vil det føre til en form for sygemelding, hvor borger bliver helt eller delvist sygemeldt fra sit arbejde, derfor er der meget rehabiliteret i at borgere få den rette sår behandling i Holbæk kommu-ne.
Sårspecialisten sørger for ensrette sår behandling i hele kommenen, om man bor i by eller på land. Dette kan man kun garantere hvis der er en sår specialist, der kan køre ud med sy-geplejerskerne og lave mesterlære, da sår behandling er et håndværk, som man ikke er ud-dannet til via sygeplejerskeuddannelsen alene. Ønsker Holbæk kommune udvikling eller af-vikling, besparelse eller øget udgift, da konsekvenserne ved nedlæggelse af sårspecialist i Aktiv Hele Livet, uden tvivl vil medføre en øget udgift på sårbehandlingsfeltet. Borgere med sår der markant vil få nedsat deres livskvalitet, blive inaktive, og den manglende rehabilite-ring, vil få følgesygdommene til at stige. Sundhedspersonalet, får flere opgaver hvis sår be-handling ikke udføres korrekt. Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt social og sundhedshjælpere vil ikke få den nødvendige oplæring/sparring/undervisning, som i værste fald vil føre til stress, sygemeldinger, nedsat effektivitet, da sårområdet er en stor del af hjemmesygeplejen på plejecentre og i borgers hjem. Sårspecialisten er tovholder for imple-mentering af den Nationale Telemedicinske sårvurdering, som er besluttet af Regeringen, Danske regioner og KL og er forankret i strategien for digitalisering og velfærdsteknologi. Med plejenet kan behandlingsplan hurtig igangsættes og ændres og borgerne kan nogle gan-ge undgå transporten til behandlingsstedet.
Håber dette bliver taget i betragtning, når beslutningerne på besparelsesområderne bliver taget, og hvilke konsekvenser det medfører for borgerne, og sundhedspersonalet i kommu-nen, samt at kommunens udgifter vil stige.
Lige meget hvordan man vender og drejer spareforslaget, vil det have et positivt udfald, hvad angår faglige og økonomiske aspekter, at have og bibeholde funktionen Sårspecialist i Fore-byggelse og Frivillighed.
Slagelse Kommune nedlagde specialområderne i deres sparerunde, men var efterfølgende nødsaget til at genansætte samtlige stillinger på området, da de ikke kunne undværes.
TRIO-gruppen AHLI - Sundhed og Forebyggelse -Visitation og rehabilite-ring
Visitation og rehabiliterings terapeuter ønsker at henlede opmærksomheden på, at spare kataloget på flere områder har meget kortsigtede besparelser
Nedenstående er overordnede påvirkning i organisationen:
Med færre personaleressourcer vil borgerne opleve:
• Længere tids sagsbehandling
• Borgernes funktionsniveau bliver forværret af længere ventetid, hvilket vil medføre flere planlagte ydelser i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen m.m.
• Ovenstående kan betyde øget behov for midlertidige pladser
• Risiko for genindlæggelser
• Risiko for social isolation og ringere livskvalitet
• Risiko for forlængelse af træningsforløb og rehabiliterende forløb
• Ringere serviceniveau
Færre medarbejderressourcer vil betyde for organisationen:
• Der vil være et øget arbejdspres for medarbejderne, hvilket vil påvirke arbejdsmiljø-et
• Mindre fleksibilitet og indbyrdes sparring, der skal indhentes af eksterne leverandø-rer
• Svært at rekrutterer og fastholde nuværende personale i organisationen
• Tab af faglig viden i organisationen
• Færre medarbejdere til, at arbejde med fokuseret indsats af forebyggelse og tidlig opsporing
AHLI - 08 Nedlæggelse af sårspecialistfunktionen
Besparelse på sårspecialist vil medføre at der ikke vil være et kommunalt samlet fagligt overblik over f.eks. hvad er der nyeste/bedste/mest egnede produkter til sygepleje og udgifter til sygeplejeartikler vil stige.
Specialiseret indsats vedr. sårpleje har en målbar og dokumenteret effekt på hurtigere sårheling og risi-ko for øget amputation med indlæggelse risiko.
Besparelsesforslag der berører Visitationen og Rehabiliteringsteamet direkte:
AHLI - 14 Øget egenbetaling på kørsel til dagcenter og § 86 træning
Prisforhøjelsen vil medføre en øget økonomisk udgift for ægtefæller/pårørende til borger med demens som benytter dagcenter flere gange om ugen. Andre vil formodentlig fravælge dagcenter og dette kan medføre øget ensomhed, øget behov for hjælp i hjemmet. Ressource svage ældre har ikke mulighed for at opsøge andre aktiviteter og dette giver større pres på pårørende, der allerede yder en stor indsats for vores borger med demens m.m.
Der vil også komme afløb af ansøgninger af andre bevillingsområder såsom handicap kørsel, bevilling af merudgifter, enkeltydelser via Borgerservice m.m.
Effekten af borgers mindre brug af dagcenter tilbud vil i så fald have betydning for den rehabiliterende tilgang i dagcentrene gå tabt. Da snitfladen af borgere, der kommer i dagcentrene ligger i hjemmepleje-regi, vil det have økonomisk konsekvens af meget mere hjælp i hverdagen. Det vil igen betyde flere rekrutteringsvanskeligheder og øget brug af eksterne vikardækning til langt dyre timepris.
AHLI – 15 Reduktion af rehab. terapeuter
En besparelse inden for rehabilitering taler endnu en gang imod Holbæk kommunes rehabili-teringsstrategi. Vælger man at spare på dette område, så sender det signaler ud i til medar-bejderne om at rehabilitering nedprioriteres i kommunen. Besparelserne vil give ventetid fra borgeren bliver udskrevet til at en rehab-terapeut kan opstarte et rehabiliterende forløb. Dette vil resultere i et længere og dyre rehab-forløb, med evt. mere varig hjælp i hjemmet efter endt rehabiliterings forløb.
De tilførte midler har betydet at fagligheden blandt rehab-terapeut er højnet. Det har været muligt at opnå et bedre sparringsniveau både mono- og tværfagligt til fordel for borgeren. Med de tiltænkte besparelser vil fagligheden falde og borgerne vil få et forringet tilbud.
Omkring hjemmeplejen ligger en stor opgave i sparring og opfordring til at tænke og arbejde rehabiliterende. Hvis der skæres i antallet af rehab-terapeut vil hjemmeplejen ikke arbejde rehabiliterende i samme omfang i deres travle hverdag. Der er brug for at en rehab-terapeut hele tiden sikre den rehabiliterende tankegang. Desuden sker der også sidemandsoplæring med personalet i hjemmeplejen. Dette vil der ikke være tid til, hvis rehab-terapeuterne redu-ceres.
De intensive rengøringsforløb er opstartet hos rehab-terapeuterne, og dette har givet en øget arbejdsbyrde og det er endnu kun en lille procent af borgerne som er blevet re-vurderet. Indtil videre har det hovedsageligt været ansøgning om hjælp til rengøring for før-ste gang. Hvilket allerede på nuværende tidspunkt har sparet kommunen for mange penge, ved at der er tænkt på robotstøvsugere som hjælpemiddel hos borgerne. Forventningen er at alle borgere skal igennem et intensiv rengøringsforløb, hvis visitator vurderer at dette er aktuelt, og denne øgning i arbejdsopgaver vil rehabiliteringsteamet ikke kunne håndtere, hvis der samtidig sker en reduktion af rehab. terapeuter.
Efter at sidste besparelse omhandlende Toppen er blevet effektueret, har rehab gruppen set at der bliver visiteret borgere til rehab, som inden besparelsen ikke var en del af gruppens normale klientel. Dette har skabt flere arbejdsopgaver og mere sparring med hjemmeplejen omkring disse borgere. Disse borgerforløb er blevet mere komplekse, kræver flere besøg af rehabiliteringsterapeuten og mere dokumentationstid.
Ydermere har besparelsen omhandlende de kropsbårne hjælpemidler gjort at der er store ventetider i forhold til sagsbehandling af kompressionsstrømper. Dette gør at rehabilite-ringsterapeuterne ikke modtager borgere, der skal vurderes i forhold til hjælpemidler til kompressionsstrømper på nuværende tidspunkt. Det vil sige at der ligger og afventer en stor opgave, som vil kræve en del mandetimer i at få løst når der kommer en løsning hos de kropsbårne hjælpemiddelterapeuter. Sparer man på rehabiliteringsterapeuterne, vil denne opgave ikke kunne blive løst inden for en overkommelig tidshorisont, og derved flyttes ud-fordringer kun videre i systemet.
MED udvalg Sundhed og forebyggelse
Elin Rasmussen Helle Klink Pedersen
Næstformand Formand