Vedr. besparelse i abonnementsordningen SIOU40-27råd24

Vi er nogle kursister som er kede af at høre, at der måske skal spares på DNU. DNU har lært os meget om det at have en senhjerneskade og leve med den efter en blodprop eller en hjerneblødning. Det fortæller vi om i hørringssvaret.

15.09.2023

Af Birgitte Jensen

Læserbrev/Høringssvar

Vi er nogle kursister som er kede af at høre, at der måske skal spares på DNU. DNU har lært os meget om det at have en senhjerneskade og leve med den efter en blodprop eller hjerneblødning.
Vi har haft nogle temaer, som har givet os meget indsigt i os selv og vores måde at reagere på. Temaerne har f.eks. været sex/kærlighed, inkontinens, hjerneskadetræthed og livet med senhjerneskade, som kan være svært efter en blodprop/hjerneblødning.
Vi er meget kede af at vi kun må gå her i 1½ år i øjeblikket. Nu vil man reducere tilbuddet med 6 mdr. Nogle af os vil gerne gå her længere, men nej det må vi ikke. Vi synes det har givet os meget at gå her i DNU. Nogen af os er endda kommet så langt at vi har fået flexjob, så vi selv kan se hvor langt vi er kommet ved at gå herude i DNU. Hvorfor ødelægge noget som fungerer?
Vi er kede af at høre at Holbæk kommune vil spare 1 personale væk. Det at deltage i undervisningen i DNU har givet os troen på livet tilbage. Det er godt nok ikke det samme som vi havde før, men vi har lært, at vi kan få et ok liv hvis vi selv vil. Så hvorfor ødelægge noget som gør noget godt for os med en senhjerneskade. Vil i hellere have, at vi skal sidde derhjemme og ikke blive bedre og måske ende på pension.
Det er et rigtig dårligt sted at spare. Der må da være et andet sted at man kan spare end på DNU, som har hjulpet så mange mennesker gennem årene.
Med venlig hilsen
Kursister i DNU
Birthe Larsen, Carsten Lotzfeldt, Yrsa Zachariae, Janne Birch Jensen, Niels Ebbe Andersen, Kurt Ernst Andersen og Birgitte Jensen.

Senest opdateret 18-04-2024