Borgermøde om Budget 2025

Der bliver afholdt borgermøde om Budget 2025 mandag den 2. september. Alle er velkomne.

På borgermødet mandag den 2. september kan du få et indblik i den aktuelle økonomiske situation og de kommende år for vores kommune. Samtidig får du lejlighed til at stille kommunalpolitikerne spørgsmål og fortælle dem dine idéer og synspunkter, så de kan tage det med videre i de politiske forhandlinger om budgettet.

Borgermødet afholdes kl. 19.00-21.30 på Seminariet 'Kuben', Seminarieparken 2, 4300 Holbæk. Der er fri adgang og kræver ikke tilmelding.

Der vil i år ikke blive live-streamet fra borgermødet.

Giv dine input til budgettet

Der er både høring og borgermøde om budgettet. Det er din mulighed for at komme med dine input og synspunkter. Høringsfasen løber fra mandag den 2. september til torsdag den 19. september kl. 12.00. Her kan du komme med et skriftligt høringssvar indeholdende dine kommentarer og forslag til budgetforslaget direkte til kommunen.

Herunder finder du de centrale datoer i budgetprocessen:

30. august: 1. behandling i Økonomiudvalget
2. september: Høringsperioden begynder
2. september: Borgermøde kl. 19.00-21.30 på Seminariet 'Kuben', Holbæk
11. september: 1. behandling i Kommunalbestyrelsen
19. september: Høringsperiode slutter kl. 12.00
2. oktober: 2. behandling i Økonomiudvalget
9. oktober: 2. behandling og vedtagelse i Kommunalbestyrelsen

Senest opdateret 12-08-2024