Spring til indhold

Mobilitetsplan

Vi skal sikre, at der er gode muligheder for transport i hele kommunen, at vi kommer effektivt fra A til B, og at vi gør det på en sund og klimavenlig måde.

Kort om Mobilitetsplanen

Folk og virksomheder flytter til Holbæk Kommune. Der opføres nye erhvervs- og boligområder, og der bliver flere og flere biler på vejene.

Derfor er der behov for at planlægge, hvordan vi bevæger os rundt i kommunen. Vi skal sikre, at der er gode muligheder for transport i hele kommunen, at vi kommer effektivt fra A til B, og at vi gør det på en sund og klimavenlig måde. Derfor har Kommunalbestyrelsen besluttet at sende Mobilitetsplanen for Holbæk Kommune i høring.

Mobilitet dækker over alt bevægelse rundt i kommunen - og ud og ind af kommunen. Bilisme, cyklisme, fodgængere, offentlig transport mv. på veje, stier, skinner og over vand. Det handler om dig og mig, om virksomheder, offentligt og privat ansatte, varer og gods.

Du kan se hele processen med at lave mobilitetsplanen på kommunens virtuelle inddragelsesplatform deltag.holbaek.dk.

Læs mere om mobilitetsplanen på deltag.holbaek.dk

Om handlingerne i mobilitetsplanen

Mobilitetsplanen rummer tre konkrete målsætninger for mobiliteten i kommunen. Hertil kommer en række handlinger, som skal sikre, at vi når de målsætninger.

Når planen vedtages, betyder det ikke, at alle handlingerne i planen skal føres ud i livet. Kommunalbestyrelsen og udvalgene skal med tiden beslutte hvilke handlinger, der skal sættes i gang. Herefter skal handlingerne tilpasses til den virkelighed, de skal være en del af.

F.eks. er der en handling, der omhandler tidsbegrænsning på parkering i Holbæk by med mulighed for at købe licens til parkering i længere tid, hvis man bor eller arbejder i byen. Handlingen er med i planen, fordi den vil mindske CO2-udledningen. Men det er ikke fastlagt, hvor der skal være tidsbegrænsning, hvor meget en licens skal koste, hvor længe man må parkere mv. Alt dette vil først blive besluttet, når og hvis handlingen skal føres ud i livet.

Prioritering af konkrete cykelstiprojekter indgår ikke direkte i mobilitetsplanen, men er vedtaget i kommunens Cykelstiplan.

På dette link kommer du til cykelstiplanen på planportalen

Dokumenter i høring

Mobilitetsplanen består af tre dokumenter:

  1. Selve mobilitetsplanen, som er hoveddokumentet og beskriver retning og handlinger i sammenhæng
  2. Handlingsoversigten, hvori alle handlinger er oplistet og beskrevet uden sammenhæng
  3. Analysebilaget, som rummer en gennemgang af de processer og analyser, der ligger til grund for mobilitetsplanen

1. Mobilitetsplanen

2. Handlingsoversigt til mobilitetsplanen

3. Analysebilag til mobilitetsplanen

Læs dagsordenspunktet og Kommunalbestyrelsens beslutning

Høringssvar

Klik på nedenstående link for at se høringssvarene:

Se høringssvar

Efter høringsperioden

Når høringsperioden slutter, vil mobilitetsplanen blive rettet til i forhold til de høringssvar, som har givet anledning til ændringer. Herefter skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om Mobilitetsplanen og de eventuelle ændringer skal vedtages.

Når planen er vedtaget, vil arbejdet med implementeringen begynde. Hver konkret handling skal behandles politisk før den sættes i værk, og der skal afsættes midler til det.



Feedback

Sidst opdateret

15.01.2024

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen