Spring til indhold

31. Bekymring for skoleområdet

Økonomiudvalget, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Plan, Bolig og Lokal Udvikling

Af 

Hans Sonne Lund

Skolebestyrelsen Stestrup, St. Merløse og Ugerløse Skole

 

Indledning

Vi føler os nødsaget til at knytte en kommentar til tidspunktet for høringen, det er på ingen måde i orden at sende høringsmaterialet ud dagen før skolernes vinterferie.

Derudover har vi en stor bekymring for kvaliteten af vores skole fremadrettet. Flere besparelser øger risikoen for at tabe flere elever, både dem som har det svært i forvejen, men også velfungerende elever der ”tabes af syne” fordi lærer og pædagogers tid og overskud spares væk.

Det resulterer desværre i en større økonomisk byrde fremadrettet og skubber til en ond spiral med flere besparelser i fremtiden, hvilket vi ikke kan være bekendt hverken økonomisk eller etisk.

LAER 7
At spare flere pædagogtimer væk, vil give store konsekvenser for alle børn. Børn med særlige behov vil eksluderes yderligere og de resterende børn vil stå tilbage med en følelse af ikke at blive set, hørt og undervist optimalt, da lærernes fokus vil ligge på børn med særlige behov.
Det bliver mere brandslukning og mindre læring. Ydermere kan vi som skoler ikke være tro mod friheds-forsøget hvor netop pædagogerne understøtter især de kreative fag.
VI er desuden enige i jeres bekymring om, at det kan blive vanskeligt at rekruttere og fastholde kompetente pædagoger på de mindre afdelinger.

LAER 8
Vi er bekymrede for om det fremadrettet vil være muligt at rekruttere dygtige ledende medarbejdere.

LAER 10
Vi synes det er ærgerligt at lukke noget der fungerer. Når en klub har succes med at få skolevægrende børn tilbage i skolen vil det spare os alle for en udgift, da der ellers kan være risiko for at nogle børn bliver visiteret til specialtilbud.

LAER 11 samt LAER 13 og 14 (fra økonomiudvalget)
Vi ønsker at der ved disse besparelser er fokus på, at skolerne kan understøttes optimalt i det daglige virke.

LAER 12
Der er i alt for mange år sparet på efteruddannelse. Vi står med en folkeskole hvor der er tiltagende brug for medarbejdere med kendskab til forskellige diagnoser hos børn, der af politiske ønsker skal inkluderes i almenskolen. At spare her vil koste dyrt på den lange bane.

SIOU40-01
Det er vigtigt at bevare den gode kontakt til de tokulturelle familier som indimellem har behov for ekstra hjælp, for at begå sig på lige fod med danske familier i folkeskolen.

KOFU Tvær 1 (fra plan, bolig og lokaludvikling)
Udover at svække lokaldemokratiet, vil nedlæggelse af fælles-skaberne også påvirke vores skoler. Vi har et godt samarbejde og bruger fælles-skaberne til at skabe synergi mellem eleverne og lokalområdet til gavn for begge parter.

Skolebestyrelsen for Stestrup, St. Merløse og Ugerløse Skole



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund