Spring til indhold

144. de aller mest sårbares stemme

Socialudvalget

Af Lene Trier

Høringssvar vedr forslag nr: SIOU40-25

Jeg bor og arbejder i Holbæk Kommune.
De to medarbejdere, som arbejder under § 99 i serviceloven hjælper de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugende og hjemløse borgere, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. De opsøger borgere, der ikke selv magter at søge hjælp. På den måde bliver de en stemme for de mennesker, som ikke selv kan råbe om hjælp. Det vil ikke være synligt, hvis indsatsen halveres, fordi disse mennesker netop ikke magter selv at råbe om hjælp. § 99 medarbejderne arbejder også anonymt, fordi det ellers ofte ikke vil være muligt at opnå disse udsatte borgeres fortrolighed. Der er derfor ikke mulighed for i det offentlige rum at dokumentere, hvor stor betydning deres arbejde har for en masse mennesker. Det er ikke de samme 20 borgere, de har i deres sagsstamme. Nogle forløb er kortere og andre længere.
Andre kan ikke se, hvad de laver anonymt, men det betyder en verden til forskel for de allermest udsatte borgere i Holbæk kommune.
De to arbejder meget forskelligt og dækker derfor sammen meget bredt.
Jeg ved, at der skal spares en masse penge, men vælger man at spare på de allermest udsatte borgere, så bliver det i mine øjne et meget fattigt samfund.

Med venlig hilsen Lene Trier



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund