Spring til indhold

225. Demens området

Udvalget for Ældre og Sundhed

Af Anders Nørgaard

Demens venlig kommune?

Antallet af mennesker der rammes af demens vil stige og der vil være øget behov for viden omkring demenssygdomme og støtte til de ramte og deres pårørende, og ikke mindst til hjemmeplejen. Dette er viden, som man ikke kan negligere fra politisk side.
Holbæk kommune vil gerne være demens venlig og har udarbejdet en demens strategi. Desværre vil man nu spare på demens området, så pårørende og borgere med en demenssygdom ikke længere vil få den nødvendige hjælp og tilbud.
Holbæk kommune har Toppen som tilbud, her tilbydes socialt samvær og fysisk aktivitet. Tilbuddet vil man nedlægge, hvilket vil medføre at borgere med en demenssygdom, vil få forværret deres sygdom og behovet for hjælp i hverdagen vil stige. Derudover vil pårørende ikke have mulighed for aflastning, hvilket kan resultere i stress, depression eller anden belastnings reaktion hos den pårørende.
Udover at lukke Toppen foreslår man også at reducere i antallet af demensspecialister. Reduceringen vil får store konsekvenser. Blandt andet vil det betyde at hjemmeplejen ikke vil få sparring og undervisning i tilgangen til borgere med en demenssygdom. Dette vil i sidste ende medføre øget omkostninger, nedsat faglighed, øget sygefravær og i værste udfald flere hændelser med magtanvendelser.
Ovenstående er blot enkelte punkter. Man vil kunne skrive bøger om, hvilke konsekvenser det vil få, hvis Holbæk kommune svinger sparekniven over demens området. Jeg håber at politikerne tænker sig godt om og læser op på viden omkring demens, så de har en forståelse for, hvad de har gang i. For penge, det kommer de ikke til at spare, tværtimod. (Et sted at starte på at læse om demens kunne være: https://videnscenterfordemens.dk/da og https://www.alzheimer.dk/ )



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund