Spring til indhold

76. Øget egenbetaling for kørsel til dagcenter

Udvalget for Ældre og Sundhed

Af Hanne Friis

 

Kommunen har lige indført egenbetaling på 50,- kr. pr. 1. januar 2023.
En borger, som køres til dagcenter 2 gange ugentligt, blev dermed påført en udgift på ca. 400,- kr. mdr.

Nu, kort efter, forslås en øget egenbetaling. Det vil betyde, at samme borger hver mdr. påføres en udgift på ca. 640,- kr.

Havde disse personer mulighed for selv at transportere sig til/fra dagcenteret, gjorde de det.

Hvor skal de ældre skaffe pengene fra? De er, som alle andre, ramt at stigende udgifter til varme, el og forbrugsvarer, men de har ingen mulighed for at øge deres indtægt.

Udgiften på 400,- kr. fra 1. januar har allerede medført overvejelser om, hvorvidt dagcenter-ophold skal stoppe.

Vedtages forslaget, kommer det uvægerligt til at betyde, at borgere ser sig nødsaget til at fravælge dagcenter. Borgere, for hvem dagcenteret er den eneste sociale kontakt og hygge, som de har med andre personer.

Ensomhed er frygtelig - også for de ældre......

Forslaget skal ikke vedtages. Denne målgruppe har allerede bidraget til besparelser, da kommunen indførte egenbetaling pr. 1. januar 2023 !!



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund